Multilingual Scriptures Home » Danish Bible » Ephesians
Danish Bible | ||
Chapter # | Verse # | Verse Detail |
1 | 1 | Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus: |
1 | 2 | Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus! |
1 | 3 | Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i Kristus, |
1 | 4 | ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Åsyn, |
1 | 5 | idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag, |
1 | 6 | til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den elskede, |
1 | 7 | i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Nådes Rigdom, |
1 | 8 | som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand, |
1 | 9 | idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv, |
1 | 10 | for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er på Jorden, i ham, |
1 | 11 | i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd, |
1 | 12 | for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde håbet på Kristus, |
1 | 13 | i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Ånd, |
1 | 14 | som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for hans Herlighed. |
1 | 15 | derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige, |
1 | 16 | ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om, |
1 | 17 | at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham, |
1 | 18 | gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige, |
1 | 19 | og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft, |
1 | 20 | som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske, |
1 | 21 | langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den kommende, |
1 | 22 | og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden, |
1 | 23 | der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle. |
2 | 1 | Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder, |
2 | 2 | hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn, |
2 | 3 | iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre, |
2 | 4 | men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os, |
2 | 5 | også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste! |
2 | 6 | og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus, |
2 | 7 | for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus. |
2 | 8 | Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven; |
2 | 9 | ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. |
2 | 10 | Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem. |
2 | 11 | Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden, |
2 | 12 | at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden. |
2 | 13 | Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod. |
2 | 14 | Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg, |
2 | 15 | Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred |
2 | 16 | og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet. |
2 | 17 | Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær. |
2 | 18 | Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen. |
2 | 19 | Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk, |
2 | 20 | opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv, |
2 | 21 | i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren, |
2 | 22 | i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden. |
3 | 1 | Det er for denne Sags Skyld, at jeg, Paulus, Kristi Jesu Fange for eder, I Hedninger, |
3 | 2 | om I da have hørt om Husholdningen med den Guds Nåde, som blev given mig til eder, |
3 | 3 | at ved Åbenbarelse blev Hemmeligheden kundgjort mig, således som jeg foran kortelig har skrevet, |
3 | 4 | hvoraf I, når I læse det, kunne skønne min Indsigt i Kristi Hemmelighed, |
3 | 5 | som i andre Slægter ikke blev kundgjort for Menneskenes Børn, således som den nu er bleven åbenbaret hans hellige Apostle og Profeter ved Ånden: |
3 | 6 | nemlig at Hedningerne ere Medarvinger og medindlemmede og meddelagtige i Forjættelsen i Kristus Jesus ved Evangeliet, |
3 | 7 | hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Nådes Gave, som blev given mig ved hans Magts Virkekraft. |
3 | 8 | Mig, den allerringeste af alle hellige, blev denne Nåde given at forkynde Hedningerne Evangeliet om Kristi uransagelige Rigdom |
3 | 9 | og at oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den Hemmelighed er, som fra Evighed har været skjult i Gud, der skabte alle Ting, |
3 | 10 | for at Guds mangfoldige Visdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Magterne og Myndighederne i det himmelske, |
3 | 11 | efter det evige Forsæt, som han fuldbyrdede ved Kristus Jesus, vor Herre, |
3 | 12 | i hvem vi have Frimodigheden og Adgang med Tillid ved Troen på ham. |
3 | 13 | Derfor beder jeg, at I ikke tabe Modet over mine Trængsler, som jeg lider for eder, hvilket er en Ære for eder. |
3 | 14 | For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen, |
3 | 15 | fra hvem enhver Faderlighed i Himle og på Jord har sit Navn, |
3 | 16 | at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske; |
3 | 17 | at Kristus må bo ved Troen i eders Hjerter, |
3 | 18 | for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er, |
3 | 19 | og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde. |
3 | 20 | Men ham, som formår over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstå, efter den Magt, som er virksom i os, |
3 | 21 | ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen. |
4 | 1 | Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede, |
4 | 2 | med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed |
4 | 3 | og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd; |
4 | 4 | eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse; |
4 | 5 | een Herre, een Tro, een Dåb, |
4 | 6 | een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle! |
4 | 7 | Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål. |
4 | 8 | Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver." |
4 | 9 | Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne. |
4 | 10 | Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting. |
4 | 11 | Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere, |
4 | 12 | til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse, |
4 | 13 | indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst, |
4 | 14 | for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind; |
4 | 15 | men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus, |
4 | 16 | ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed. |
4 | 17 | Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed, |
4 | 18 | formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse, |
4 | 19 | de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge. |
4 | 20 | Men I have ikke således lært Kristus, |
4 | 21 | om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus, |
4 | 22 | at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer, |
4 | 23 | men fornyes i eders Sinds Ånd |
4 | 24 | og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed. |
4 | 25 | Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer. |
4 | 26 | Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse; |
4 | 27 | giver ikke heller Djævelen Rum! |
4 | 28 | Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang. |
4 | 29 | Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå; |
4 | 30 | og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag. |
4 | 31 | Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab! |
4 | 32 | Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus. |
5 | 1 | Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn, |
5 | 2 | og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt. |
5 | 3 | Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige, |
5 | 4 | ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse. |
5 | 5 | Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige. |
5 | 6 | Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn. |
5 | 7 | Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem! |
5 | 8 | Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn; |
5 | 9 | (Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed,) |
5 | 10 | så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren. |
5 | 11 | Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere; |
5 | 12 | thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige; |
5 | 13 | men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys. |
5 | 14 | Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!" |
5 | 15 | Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise, |
5 | 16 | så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde. |
5 | 17 | Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er. |
5 | 18 | Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden, |
5 | 19 | så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren |
5 | 20 | og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn |
5 | 21 | og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt; |
5 | 22 | Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren; |
5 | 23 | thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser. |
5 | 24 | Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting. |
5 | 25 | I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den, |
5 | 26 | for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord, |
5 | 27 | for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig. |
5 | 28 | Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den,som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv. |
5 | 29 | Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden. |
5 | 30 | Thi vi ere Lemmer på hans Legeme. |
5 | 31 | Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød. |
5 | 32 | Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden. |
5 | 33 | Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden! |
6 | 1 | I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret. |
6 | 2 | "Ær din Fader og Moder", dette er jo det første Bud med Forjættelse, |
6 | 3 | "for at det må gå dig vel, og du må leve længe i Landet." |
6 | 4 | Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning! |
6 | 5 | I Trælle! adlyder eders Herrer efter Kødet med Frygt og Bæven i eders Hjertes Enfold som Kristus; |
6 | 6 | ikke med Øjentjeneste, som de, der ville tækkes Mennesker, men som Kristi Tjenere, så I gøre Guds Villie af Hjertet, |
6 | 7 | idet I med god Villie gøre Tjeneste som for Herren, og ikke for Mennesker, |
6 | 8 | idet I vide, at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er Træl eller fri. |
6 | 9 | Og I Herrer! gører det samme imod dem, så I lade Trusel fare, idet I vide, at både deres og eders Herre er i Himlene, og der er ikke Persons Anseelse hos ham. |
6 | 10 | For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde! |
6 | 11 | Ifører eder Guds fulde Rustning, for at I må kunne bolde Stand imod Djævelens snedige Anløb. |
6 | 12 | Thi for os står Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighederne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Åndemagter i det himmelske. |
6 | 13 | Derfor tager Guds fulde Rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde Dag og bestå efter at have fuldbyrdet alt. |
6 | 14 | Så står da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser. |
6 | 15 | Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium; |
6 | 16 | og i alle Forhold løfter Troens Skjold, med hvilket I ville kunne slukke alle den ondes gloende Pile, |
6 | 17 | og tager imod Frelsens Hjelm og Åndens Sværd, som er Guds Ord, |
6 | 18 | idet I under al Påkaldelse og Bøn bede til enhver Tid i Ånden og ere årvågne dertil i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige, |
6 | 19 | også for mig, om at der må gives mig Ord, når jeg oplader min Mund, til med Frimodighed at kundgøre Evangeliets Hemmelighed, |
6 | 20 | for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, for at jeg må have Frimodighed deri til at tale, som jeg bør. |
6 | 21 | Men for at også I skulle kende mine Forhold, hvorledes det går mig, da skal Tykikus, den elskede Broder og tro Tjener i Herren kundgøre eder alt; |
6 | 22 | ham sender jeg til eder, just for at I skulle lære at kende, hvorledes det står til hos os, og for at han skal opmuntre eders Hjerter. |
6 | 23 | Fred være med Brødrene og Kærlighed med Tro fra Gud Fader og den Herre Jesus Kristus! |
6 | 24 | Nåden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Kristus i Uforkrænkelighed! |