Share this page:  
 

Multilingual Scriptures

(Compare books in 2 different language versions of your choice)

Comparison Search:

Select Language version and font:
You can only select max. of two versions.
Book:
Chapter:
Verse:
---------
From: To:

Free Search:

Select Language version and font:
Enter search text:

Multilingual Scriptures Home » Danish Bible » 1 Chronicles

Danish Bible
Chapter # Verse # Verse Detail
11Adam, Set Enosj,
12Kenan, Mahalal'el, Jered,
13Enok, Metusalem, Lemek,
14Noa, Sem, Kam og Jafet.
15Jafets Sønner: Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tiras.
16Gomers Sønner: Asjkenaz, Rifat og Togarma.
17Javans Sønner: Elisja, Tarsis, Kitæerne og Rodosboerne.
18Kams Sønner: Kusj, Mizrajim, Put og Kana'an.
19Kusj' Sønner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'mas Sønner: Saba og Dedan.
110Og Kusj avlede Nimrod, som var den første Storhersker på Jorden.
111Mizrajim avlede Luderne, Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,
112Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og Kaftorerne.
113Kana'an avlede Zidon, hans førstefødte, og Het,
114Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,
115Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,
116Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne.
117Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram. Arams Sønner: Uz, Hul, Geter og Masj.
118Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;
119Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg, thi på hans Tid adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.
120Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,
121Hadoram, Uzal, Dikla,
122Ebal, Abimael, Saba,
123Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Sønner.
124Sems Sønner: Arpaksjad, Sjela,
125Eber, Peleg, Re'u,
126Serug, Nakor, Tara
127og Abram, det er Abraham.
128Abrahams Sønner: Isak og Ismael.
129Dette er deres Slægtebog: Ismaels førstefødte Nebajot, dernæst Kedar, Adbe'el, Mibsam,
130Misjma, Duma, Massa, Hadad, Tema,
131Jetur, Nafesj og Kedma. Det var Ismaels Sønner.
132De Sønner, som Abrahams Medhustru Hetura fødte: Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua. Joksjans Sønner: Saba og Dedan.
133Midjans Sønner: Efa, Efer, Hallok, Ahida og Elda'a. Alle disse var Keturas Sønner.
134Abraham avlede Isak. Isaks Sønner: Jakob og Esau.
135Esaus Sønner: Elifaz, Re'uel, Je'usj, Jalam og Kora.
136Elifaz's Sønner: Teman, Omar, Zef, Gatam, Kenaz, Timna og Amalek.
137Re'uels Sønner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza.
138Se'irs Sønner: Lotan, Sjobal, Zib'on, Ana, Disjon, Ezer og Disjan.
139Iotans Sønner: Hori og Hemam; og Lotans Søster var Timna.
140Sjobals Sønner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjeft og Onam. Zib'ons Sønner: Ajja og Ana.
141Anas Sønner: Disjon. Disjons Sønner: Hemdan. Esjban, Jitran og Keran.
142Ezers Sønner: Bilhan, Za'avan og Akan. Disjans Sønner: Uz og Aran.
143Følgende var de Konger, der herskede i Edoms, Land, før Israeliterne fik Konger: Bela, Beors Søn; hans By hed Dinhaba.
144Da Bela døde, blev Jobab, Zeras Søn fra Bozra, Konge i hans Sted.
145Da Jobab døde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans Sted.
146Da Husjam døde, blev Hadad, Bedads Søn, Konge i hans Sted; det var ham, der slog Midjaniterne på Moabs Slette; hans By hed Avit.
147Da Hadad døde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.
148Da Samla døde, blev Sja'ul fra Rehobot ved Floden Konge i hans Sted.
149Da Sja'ul døde, blev Ba'al-Hanan, Akbors Søn, Konge i hans Sted.
150Da Ba'al-Hanan døde, blev Hadad Konge i hans Sted; hans By hed Pa'i, og hans Hustru hed Mehetab'el, en Datter af Matred, en Datter af Mezahab.
151DaHadad døde, fremtrådte Edoms Stammehøvdinger: Høvdingerne Timna, Alja, Jetet,
152Oholibama, Ela, Pioon,
153Kenaz, Teman, Mibzar,
154Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehøvdinger.
21Israels Sønner var følgende: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar, Zabulon,
22Dan, Josef, Benjamin, Naftali, Gad og Aser.
23Judas Sønner: Er, Onan og Sjela; disse tre fødtes ham af Kana'anæer kvinden Batsjua. Men Er, Judas førstefødte, var HERREN imod, og han lod ham dø.
24Derpå fødte Judas Sønnekone Tamar ham Perez og Zera, så at Judas Sønner i alt var fem.
25Perez's Sønner: Hezron og Hamul.
26Zeras Sønner: Zimri, Etan, Heman, Kalkol og Darda, i alt fem.
27Karmis Sønner: Akar, der styrtede Israel i Ulykke, idet han forgreb sig på det Gods, der var lagt Band på.
28Etans Sønner: Azarja.
29Hezrons Sønner, som fødfes ham: Jerame'el, Ram og Kelubaj.
210Ram avlede Amminadab; Amminadab avlede Nahasjon, Judæernes Øverste;
211Nahasjon avlede Salma; Salma avlede Boaz;
212Boaz avlede Obed; Obed avlede Isaj;
213Isaj avlede sin førstefødte Eliab, sin anden Søn Abinadab, sin tredje Søn, Sjim'a,
214sin fjerde Søn Netan'el, sin femte Søn Raddaj,
215sin sjette Søn Ozem og sin syvende Søn David;
216deres Søstre var Zeruja og Abigajil. Zerujas Sønner: Absjaj, Joab og Asa'el, tre.
217Abigajil fødte Amasa, hvis Fader var Ismaeliten Jeter.
218Hezrons Søn Kaleb avlede med sin Hustru Azuba Jeriot; og hendes Sønner var følgende: Jesjer, Sjobab og Ardon.
219Da Azuba døde, ægtede Kaleb frat, som fødte ham Hur.
220Hur avlede Uri, og Uri avlede Bezal'el.
221Derefter gik Hezron ind til Gileads Fader Makirs Datter, som han ægtede, da han var tredsindstyve År gammel, og hun fødte ham Segub.
222Segub avlede Ja'ir, som ejede tre og tyve Byer i Gileads Land.
223Men Gesjur og Aram fratog dem Ja'irs Teltbyer, Kenat med Småbyer, tresindstyve Byer. Alle disse var Gileads Fader Makirs Sønner.
224Efter Hezrons Død gik Kaleb ind til sin Fader Hezrons Hustru Efrata, og hun fødte ham Asjhur, der blev Fader til Tekoa.
225Jerame'els, Hezrons førstefødtes, Sønner: Ram, den førstefødte, dernæst Buna, Oren og Ozem, hans Brødre.
226Og Jerame'el havde en anden Hustru ved Navn Atara, som var Moder til Onam.
227Rams, Jerame'els førstefødtes, Sønner: Ma'az, Jamin og Eker.
228Onams Sønner: Sjammaj og Jada. Sjammajs Sønner: Nadab og Abisjur.
229Abisjurs Hustru hed Abihajil; hun fødte ham Aban og Molid.
230Nadabs Sønner: Seled og Appajim; Seled døde barnløs.
231Appajims Sønner: Jisj'i. Jisj'is Sønner: Sjesjan. Sjesjans Sønner: Alaj.
232Sjammajs Broder Jadas Sønner: Jeter og Jonatan. Jeter døde barnløs.
233Jonatans Sønner: Pelet og Zaza. Det var Jerame'els Efterkommere.
234Sjesjan havde kun Døtre, ingen Sønner. Men Sjesjan havde en ægyptisk Træl ved Navn Jarha,
235og Sjesjan gav sin Træl Jarha sin Datter til Ægte, og hun fødte ham Attaj.
236Attaj avlede Natan; Natan avlede Zabad;
237Zabad avlede Eflal; Eflal avlede Obed;
238Obed avlede Jehu; Jehu avlede Azarja;
239Azarja avlede Helez; Helez avlede El'asa;
240El'asa avlede Sismaj; Sismaj avlede Sjallum;
241Sjallum avlede Jekamja; Jekamja avlede Elisjama.
242Jerame'els Broder Kalebs Sønner: Maresja, hans førstefødte, som var Fader til Zif. Maresjas Sønner: Hebron.
243Hebrons Sønner: Kora, Tappua, Rekem og Sjema.
244Sjema avlede Raham, der var Fader til Jorke'am. Rekem avlede Sjammaj.
245Sjammajs Søn var Maon, som var Fader til Bet-Zur.
246Kalebs Medhustru Efa fødte Karan, Moza og Gazez; Karan avlede Gazez.
247Jadajs Sønner: Regem, Jotam, Gersjan, Pelet, Efa og Sja'af.
248Halebs Medhustru Ma'aka fødfe Sjeber og Tirhana.
249Sja'af, Madmannasader, avlede Sjeva, Makbenas Fader og Gibeas Fader. Kalebs Datter var Aksa.
250Det var Halebs Efterkommere. Hurs, Efratas førstefødtes, Sønner: Sjobal, Kirjat-Jearims Fader,
251Salma, Betlehems Fader, og Haref, Bef-Gaders Fader.
252Sjobal, Birjat-Jearims Fader, havde følgende Sønner: Reaja, Halvdelen af Manahatiterne.
253Kirjat-Jearims Slægter: Jitriterne, Putiterne, Sjumatiterne og Misjraiterne; fra dem udgik Zor'atiterne og Esjtaoliterne.
254Salmas Sønner: Betlehem, Netofatiterne, Atarot-Bet-Joab, Halvdelen af Manahatiterne og Zor'iterne.
255De i Jabez bosatte skriftlærdes Slægter: Tir'atiterne, Sjim'atiterne og Sukatiterne, det er Kiniterne, som nedstammede fra Hammat, Rekabs Slægts Fader.
31Davids Sønner, som fødtes ham i Hebron, var følgende: Ammon, den førstefødte, som han havde med Ahinoam fra Jizre'el, den anden Daniel, med Abigajil fra Karmel,
32den tredje Absalom, en Søn af Ma'aka, Kong Talmaj af Gesjurs Datter, den fjerde Adonija, Haggits Søn,
33den femte Sjefafja, som han havde med Abital, den sjette Jitream, som han havde med sin Hustru Egla.
34Seks fødtes ham i Hebron, hvor han herskede syv År og seks Måneder. Tre og tredive År herskede han i Jerusalem.
35Følgende fødtes ham i Jerusalem: Sjim'a, Sjobab, Natan og Salomo, hvilke fire han havde med Ammiels Datter Batsjua;
36fremdeles Jibhar, Elisjama, Elifelet,
37Noga, Nefeg, Jafia,
38Elisjama. Be'eljada og Elifelet, i alt ni.
39Det var alle Davids Sønner foruden Medhustruernes Sønner; og Tamar var deres Søster.
310Salomos Søn Rehabeam, hans Søn Abija, hans Søn Asa, hans Søn Josafat,
311hans Søn Joram, hans Søn Ahazja, hans Søn Joas,
312hans Søn Amazja, hans Søn Azarja, hans Søn Jotam,
313hans Søn Akaz, hans Søn Ezekias, hans Søn Manasse,
314hans Søn Amon, hans Søn Josias.
315Josias's Sønner: Johanan, den førstefødte, den anden Jojakim, den tredje Zedekias, den fjerde Sjallum.
316Jojakims Sønner: Hans Søn Jekonja, hans Søn Zedekias.
317Den fængslede Jekonjas Sønner: Hans Søn Sjealtiel,
318Malkiram, Pedaja, Sjen'azzar, Jekamja, Hosjama og Nedabja.
319Pedajas Sønner: Zerubbabel og Sjim'i. Zerubbabels Sønner: Mesjullam og Hananja og deres Søster Sjelomit.
320Mesjullams Sønner: Hasjuba, Ohel, Berekja, Hasadja og Jusjab Hesed, fem.
321Hananjas Sønner: Pelatja, Jesja'ja, Refaja, Arnan, Obadja og Sjekanja.
322Sje'kanjas Sønner: Sjemaja, Hattusj, Jig'al, Baria, Nearja og Sjafat, seks.
323Nearjas Sønner: Eljoenaj, Hizkija og Azrikam, tre.
324Eljoenajs Sønner: Hodavja, Eljasjib, Pelaja, Akkub, Johanan, Delaja og Anani, syv.
41Judas Sønner: Perez, Hezron, Karmi, Hur og Sjobal.
42Sjobals Søn Reaja avlede Jahat; Jahat avlede Ahumaj og Lahad. Det var Zor'atitemes Slægter.
43Etams Fader Hurs Sønner var følgende: Jizre'el, Jisjma og Jidbasj; deres Søster hed Hazlelponi;
44og Penuel, Gedors Fader, og Ezer, Husjas Fader; det var Efratas' førstefødte Hurs, Betlehems Faders, Sønner.
45Asjhur, Tekoas Fader, havde to Hustruer: Hel'a og Na'ara.
46Na'ara fødte ham Ahuzzam, Hefer, Teme'ni og Ahasjtariteme; det var Na'aras Sønner.
47Hel'as Sønner: Zeret, Zohar, Etnan og Koz.
48Koz avlede Anub, Hazzobeba og Aharhels "Harums Søns, Slægter.
49Jabez var mere anset end sine Brødre. Hans Moder havde givet ham Navnet Jabez, idet hun sagde: "Jeg har født ham med Smerte!
410Jabez påkaldte Israels Gud således: "Gid " du vilde velsigne mig rigeligt og gøre mit Område stort, lade din Hånd være med mig og fri mig fra Ulykke, så der ikke voldes mig Smerte! Og Gud gav ham alt, hvad han bad om.
411Kelub, Sjuhas Broder, avlede Mehir, det er Esjtons Fader.
412Esjton avlede Bet-Rafa, Pasea og Tehinna, Fader til Nahasjs By; det er Mændene fra Reka.
413Kenaz's Sønner: Otniel og Seraja. Otniels Sønner: Hatat og Meonotaj.
414Meonotaj avlede Ofra. Seraja avlede Joab, Fader. til Ge-Harasjim; de var nemlig Håndværkere.
415Jefunnes Søn kalebs Sønner: Ir, Ela og Na'am, Elas Sønner. og Kenaz.
416Perez's Sønner: Jehallel'el og Ezra. Je'hallel'els Sønner: Zif, Zifa, Tireja og Asar'el.
417Ezras Sønner: Jeter, Mered og Efer. Jeter avlede Mirjam, Sjammaj og Jisjba, Esjtemoas Fader.
418Hans judæiske Hustru fødte Jered, Gedors Fader, Heber, Sokos Fader, og Jekutiel, Zanoas Fader.
419Sønnerne af Faraos Datter Bitja, som Mered ægtede, var følgende: Nahams Søsters, Sønner var følgende: Garmiten og Ma'akafiten Esjtemoa.
420Sjimons Sønner: Amnon og Rinna, Benhanan og Tilon. Jisj'is Sønner: Zohet. Zohets Søn:
421Judas Søn Sjelas Sønner: Er, Lekas Fader, Lada, Maresjas Fader Linnedvæveriets Slægter af Asjbeas Hus,
422Jokim, Kozebas Mænd og Joasj og Saraf, som herskede over Moab og vendte tilbage til Betlehem. Det er jo gamle Begivenheder.
423Dette er Pottemagerne og Beboerne i Netaim og Gedera; de boede der i Kongens Nærhed og stod i hans Tjeneste.
424Simeons Sønner: Nemuel, Ja'min, Jarib, Zera og Sja'ul
425hans Søn Sjallum, hans Søn Mibsam, hans Søn Misjma.
426Misjmas Sønner: Hans Søh Hammuel, hans Søn Zakkur, hans Søn Sjim'i.
427Sjim'i havde seksten Sønner og seks Døtre; men hans Brødre havde ikke mange Sønner, og deres hele Slægt blev ikke så talrig som Judæerne.
428De boede i Be'ersjeba Molada, Hazar-Sjual,
429Bilha, Ezem, Tolad,
430Betuel, Horma, Ziklag,
431Bet-Markabot, Hazar-Susim, Bet-Bir'i og Sja'arajim - det var indtil Davids Regering deres Byer
432med Landsbyer - fremdeles Etam, Ajin, Rimmon, Token og Asjan, fem Byer;
433desuden alle deres Landsbyer, som lå rundt om disse Byer indtil Ba'al. Det var deres Bosteder; og de havde deres egen Slægtebog.
434Fremdeles: Mesjobab, Jamlek, Amazjas Søn Josja,
435Joel, Jehu, en Søn af Josjibja, en Søn af Seraja, en Søn af Asiel,
436Eljoenaj, Ja'akoba, Jesjohaja, Asaja, Adiel, Jesimiel, Benaja
437og Ziza, en Søn af Sjif'i, en Søn af Allon, en Søn af Jedaja, en Søn af Sjimri, en Søn af Sjemaja;
438de her ved Navn nævnte var Øverster i deres Slægter, efter at deres Fædrenehuse havde bredt sig stærkt.
439Da de engang drog i Retning af Gerar østen for Dalen for at søge Græsning til deres Småkvæg,
440fandt de fed og god Græsning, og Landet var udstrakt, og der var Fred og Ro, da de tidligere Beboere nedstammede fra Kam.
441I Kong Ezekias af Judas Dage drog de her ved Navn nævnte hen og overfaldt deres Telte og slog Me'uniterne, som de traf der, og de lagde Band på dem, så de nu ikke mere er til; derefter bosate de sig i deres Land, da der var Græsning til deres Småkvæg.
442Af dem, af Simeoniterne, drog 500 Mand til Se'irs Bjerge under Ledelse af Pelatja, Nearj'a, Refaja og Uzziel, Jisj'is Sønner,
443og de nedhuggede de sidste Amalekiter, der var tilbage; og de bosatte sig der og bor der den Dag i Dag.
51Rubens, Israels førstefødtes, Sønner - han var nemlig den førstefødte, men da han vanærede sin Faders Leje, gaves hans Førstefødselsret til Israels Søn Josefs Sønner, dog ikke således, at de i Slægtebogen opføres som førstefødte;
52thi Juda herskede over sine Brødre, og af hans Midte skulde Fyrsten tages, men Førstefødselsretten blev Josefs
53Rubens, Israels førstefødtes, Sønner: Hanok, Pallu, Hezron og Karmi.
54Joels Sønner: Hans Søn Sjemaja, hans Søn Gog, hans Søn Sjim'i
55hans Søn Mika, hans Søn Reaja, hans Søn Ba'al
56hans Søn Be'era, hvem Assyrerkongen Tillegat-Pilneser førte i Landflygtighed, da han var Rubeniternes Øverste.
57Og hans Brødre efter deres Slægter, somde var optegnede i Slægtebogen efter deres Nedstamning Først Je'iel, dernæst Zekarja
58og Bela, en Søn af Azaz, en Søn af Sjema, en Søn af Joel, som boede i Aroer og hen til Nebo og Ba'al-Meon;
59og mod Øst nåede det Område, hvor han boede, hen imod Ørkenegnene, der strækker sig over mod Eufratfloden; thi de havde talrige Hjorde i Gileads Land.
510I Sauls Dage førte de Krig med Hagriterne, og disse faldt i deres Hånd; så bosatte de sig i deres Telte på hele Gileads Østside.
511Gads Sønner, som boede lige over for dem i Basans Land indtil Salka:
512Først Joel, dernæst Sjafam, Ja'naj og Sjafat i Basan;
513og deres Brødre efter deres Fædrenehuse: Mikael, Mesjullam, Sjeba, Joraj, Jakan, Zia og Eber, syv.
514De var Sønner af Abihajil, en Søn af Huri, en Søn af Jaroa, en Søn af Gilead, en Søn af Mikael, en Søn af Jesjisjaj, en Søn af Jado, en Søn af Buz.
515Ahi, en Søn af Abdiel, en Søn af Guni, var Overhoved for deres Fædrenehuse.
516De boede i Gilead, i Basan og Småbyerne det og i alle Sirjons Græsgange, så langt de strækker sig.
517De indførtes alle i Slægtebog i Kong Jotam af Judas og Kong Jeroboam af Israels Dage.
518Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, alle de krigsdygtige Mænd, der har Skjold og Sværd, spændte Bue og var øvet i Kamp, 44760 Mand, der kunde drage i Kamp,
519førte Krig med Hagriterne, Jetur, Nafisj og Nodab;
520og de fik Hjælp imod dem, så at Hagriterne og alle deres Forbundsfæller overgaves i deres Hånd, thi de råbte til Gud i Kampen, og han bønhørte dem, fordi de slog deres Lid til ham.
521Så tog de deres Hjorde, 50.000 Kameler, 250.000 Stykker Småkvæg, 2.000 Æsler og 100.000 Mennesker som Bytte.
522Der skete nemlig et stort Mandefald, thi Gud havde villet Krigen; og de boede nu i Landet i deres Sted lige til Landflygtigheden.
523Manasses halve Stammes Sønner boede i Landet fra Basan til Ba'al-Hermon, Senir og Hermonbjerget; de var talrige.
524Overhovederne for deres Fædrenehuse var følgende: Efer, Jisj'i, Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jadiel, dygtige Krigere og navnkundige Mænd, Overhoveder for deres Fædrenehuse.
525Men de var deres Fædres Gud utro og bolede med de Guder, der dyrkedes af Landets Folkeslag, som Gud havde udryddet foran dem.
526Da æggede Israels Gud Assyrerkongerne Puls og Tillegat-Pilnesers Sind, så han slæbte dem bort, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, og bragte dem til Hala, Habor, Hara og Gozan-floden, hvor de er den Dag i Dag.
61Levis Sønner: Gerson, Kehat og Merari.
62Kehats Sønner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel.
63Amrams Børn: Aron, Moses og Mirjam. Arons Sønner: Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.
64Eleazar avlede Pinehas; Pinehas avlede Abisjua;
65Abisjua avlede Bukki; Bukki avlede Uzzi;
66Uzzi avlede Zeraja; Zeraja avlede Merajot;
67Merajot avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;
68Ahitub avlede Zadok; Zadok avlede Ahima'az;
69Ahima'az avlede Azarja; Azarja avlede Johanan;
610Johanan avlede Azarja, der var Præst i det Tempel, Salomo byggede i Jerusalem;
611Azarja avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;
612Ahitub avlede Zadok; Zadokavlede Sjallum;
613Sjallum avlede Hilkija; Hilkija avlede Azarja;
614Azarja avlede Seraja; Seraja avlede Jozadak,
615Men Jozadak drog med, da HERREN lod Juda og Jerusalem føre i Landflygtighed af Nebukadnezar.
616Levis ønner: Gerson, Kehat og Me'rari.
617Navnene på Gersons Sønner var følgende: Libni og Sjim'i.
618Kehats Sønner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel.
619Meraris Sønner: Mali og Nusji. Det er Leviternes Slægter efter deres Fædrenehuse.
620Fra Gerson nedstammede: Hans Søn Libni, hans Søn Jahat, hans Søn Zimma,
621hans Søn Joa, hans Søn Iddo, hans Søn Zera og hans Søn Jeateraj.
622Kehats Sønner: Hans Søn Amminadab, hans Søn Kora, hans Søn Assir,
623hans Søn Elkana, hans Søn Ebjasaf, hans Søn Assir,
624hans Søn Tahat, hans Søn Uriel, hans Søn Uzzija og hans Søn Sja'ul.
625Elkanas Sønner: Amasaj og Ahimot,
626hans Søn Elkana, hans Søn Zofaj, hans Søn Tohu,
627hans Søn Eliab, hans Søn Jeroham,hans SønElkana oghans Søn Samuel.
628Samoels Sønner: Joel, den førstefødte, og den anden Abija.
629Meraris Sønner: Mali, hans Søn Libni, hans Søn Sjim'i, hans Søn Uzza,
630hans Søn Sjim'a, hans Søn Haggija og hans Søn Asaja.
631Følgende er de, hem David overdrog Sangen i HERRENs Hus, efter at Arken havde fået et Hvilested,
632ogsom gjorde Tjeneste foran Åbenbaringsteltets Bolig som Sangere, indtil Salomo byggede HERRENs Hus i Jerusalem; de udførte deres Tjeneste efter de Forskrifter, der var dem givet.
633De, som udførfe denne Tjeneste, og deres Sønner var følgende: Af Hehatiterne Sangeren Heman, en Søn af Joel, en Søn af Samuel,
634en Søn af Elkana, en Søn af Jeroham, en Søn af Eliel, en Søn af Toa,
635en Søn af Zuf, en Søn af Elkana, en Søn af Mahat, en Søn af Amasaj,
636en Søn af Elkaoa, en Søn af Joel, en Søn af Azarja, en Søn af Zefanja,
637en Søn af Tahat, en Søn af Assir, en Søn af Ebjasaf, en Søn af Hora,
638en Søn af Jizhar, en Søn af Kehat, en Søn af Levi, en Søn af Israel.
639Hans Broder Asaf, der havde Plads til højre for ham: Asaf, en Søn af Berekja, en Søn af Sjim'a,
640en Søn af Mikael, en Søn af Ba'aseja, en Søn af Malkija,
641en Søn af Etni, en Søn af Zera, en Søn af Adaja,
642en Søn af Etan, en Søn af Zimma, en Søn af Sjim'i,
643en Søn af Jahat, en Søn af Gerson, en Søn af Levi.
644Deres Brødre, Meraris Sønner, der havde Plads til venstre: Etan, en, Søn af Kisji en Søn af Abdi, en af Malluk,
645en Søn af Hasjabja, en Søn af Amazja, en Søn af Hilkija,
646en Søn af Amzi, en Søn af Bani, en Søn af Sjemer,
647en Søn af Mali en Søn af Musji, en Søn af Merari, en Søn af Levi.
648Deres Brød Leviterne var pligtige at gøre alt Arbejdet ved Guds Hus's Bolig;
649men Aron og hans Sønner ofrede Røgofre på Brændofferalteret og Røgofferalteret, de udførte alt Arbejde i det Allerhelligste og skaffede Israel Soning, ganske som Guds Tjener Moses havde påbudt.
650Arons Sønner var følgende: Hans Søn Eleazar, hans Søn Pinehas, hans Søn Abisjua,
651hans Søn Bukki, hans Søn Uzzi, hans Søn Zeraja,
652hans Søn Merajot, hans Søn Amarja, hans Søn Ahitub,
653hans Søn Zadok og hans Søn Ahima'az.
654Deres Boliger, deres Teltlejre i deres Område var følgende: Arons Sønner af Kehatiternes Slægt - thi, for dem faldt Loddet først
655gav man Hebron i Judas Land med tilhørende Græsmarker;
656men Byens Landområde og Landsbyer gav, man Haleb, Jefunnes Søn.
657Arons Sønner gav, man Tilflugtsbyen Hebron, Libna.. med Græsmarker. Jattir, Esjtemoa, med Græsmarker,
658Hilen med Græsmarker, Debir med Græsmarker,
659Asjan med Græsmarker, Jutta med Græsmarker og Bet-Sjemesj med Græsmarker:
660Af Benjamins Stamme: Gibeon med Græsmarker, Geba med Græsmarker, Alemet med Græsmarker og Anatot med Græsmarker. I alt tretten Byer med Græsmarker.
661Kehats øvrige Sønner tilfaldt efter deres Slægter ved Lodkastning ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve Stamme.
662Gersons Sønner tilfaldt efter deres Slægter tretten Byer af Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme i Basan.
663Meraris Sønner tilfaldt efter deres Slægter ved Lodkastning tolv Byer af Rubens, Gads og Zebulons Stammer.
664Så gav Israeliterne Leviterne Byerne med Græsmarker.
665De gav dem ved Lodkastning af Judæernes, Simeoniternes og Benjaminiternes Stammer de ovenfor nævnte Byer.
666Kehatiternes Slægter fik de dem ved Lodkastning tildelte Byer af Efraims Stamme;
667man gav dem Tilflugtsbyen Sikem med Græsmarker i Efraims Bjerge, Gezer med Græsmarker,
668Jokmeam med Græsmarker. Bet-Horon med Græsmarker,
669Ajjalon med Græsmarker og Gat: Rimmon med Græsmarker;
670af Manasses halve Stamme Aner med Græsmarker og Jibleam med Græsmarker; det tilfaldt de øvrige Hehatiters Slægter.
671Gersoniterne efter deres Slægter tilfaldt af den anden Halvdel af Manasses Stamme Golan i Basan med Græsmarker og Asjtarot med Græsmarker;
672af Issakars Stamme Kedesj med Græsmarker, Dobrat med Græsmarker,
673Jarmut med Græsmarker og En-Gannim med Græsmarker;
674af Asers Stamme Masjal med Græsmarker, Abdon med Græsmarker,
675Hukok med Græsmarker og Rehob med Græsmarker;
676af Naftalis Stamme Bedesj i Galilæa med Græsmarker, Hammot med Græsmarker og Kirjatajim med Græsmarker.
677De øvrige Leviter, Merariterne, tilfaldt af Zebulons Stamme Rimmon med Græsmarker og Tabor med Græsmarker;
678og hinsides Jordan over for Jeriko, østen for Jordan, af Rubens Stamme Bezer i Ørkenen med Græsmarker, Jaza med Græsmarker,
679Kedemot med Græsmarker og Mefa'at med Græsmarker;
680af Gads Stamme Ramot i Gilead med Græsmarker, Mahanajim med Græsmarker,
681Hesjbon med Græsmarker og Ja'zer med Græsmarker.
71Issakas Sønner var: Tola, Pua, Jasjub og Sjimron, fire.
72Tolas Sønner: Uzzi, Refaja, Jeriel, Jamaj, Jibsam og Sjemuel, Overhoveder for Tolas Fædrenehuse, dygtige Krigere. Efter deres Slægtebøger udgjorde deres Tal på Davids Tid 22600.
73Uzzis Sønner: Jizraja, Jizrajas Sønner Mikael, Obadja, Joel og Jissjija, fem, alle sammen Overhoveder.
74Til dem hørte efter deres Slægtebøger, efter deres Fædrenehuse, krigsrustede Skarer, 36000; de havde nemlig mange kvinder og Børn.
75Deres Brødre, alle Issakars Slægter, var dygtige Krigere; de, som var indført i deres Slægtebog, udgjorde i alt 87 000.
76Benjamins Sønner: Bela, Beker og Jediael, tre.
77Belas Sønner: Ezbon, Uzzi, Uzziel Jerimot og Iri, fem, Overhoveder for Fædrenehuse, dygtige Krigere; de, som var indført i deres Slægtebog, udgjorde 22034.
78Bekers Sønner: Zemira, Joasj, Eliezer, Eljoenaj, Omri, Jeremot, Abija, Anatot og Alemet; alle disse var Bekers Sønner;
79de, som var indført i deres Slægtebog efter deres Slægter, Overhovederne for Fædrenehusene, dygtige Krigere, udgjorde 20 200.
710Jediaels Sønner: Bilhan; Bilhans Sønner: Je'usj, Binjamin, Ehud, Kena'ana, Zetan, Tarsjisj og Ahisjahar;
711alle disse var Jediaels Sønner, Overhoveder for deres Fædrenehuse, dygtige Krigere, 17200 øvede Krigere.
712Og Sjuppim og Huppim var Irs Sønner, og Husjim var Ahers Sønner
713Naftalis Sønner var: Jabaziel, Guni, Jezer og Sjallum. Bilhas Sønner:.
714Manasses Sønner, som hans aramaiske Medhustru fødte: Hun fødte Makir, Gileads Fader.
715Gilead ægtede en Kvinde ved Navn Ma'aka; hans Søster hed Hammoleket, og hans Broder hed Zelobad; Zelofbad havde kun Døtre.
716Gileads Hustru Ma'aka fødte en Søn, som hun kaldte Peresj, medens hans Broder hed Sjeresj; hans Sønnervar Ulam og Rekem.
717Ulams Sønner: Bedan. Det var Sønner af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse.
718Hans Søster Hammoleket fødte Isjhod, Abiezer og Mala.
719Sjemidas Sønner: Ajan, Sjekm, Likhi og Ani'am.
720Efraims Sønner: Sjutela hans Søn Bered, hans Søn Tahat, hans Søn El'ada, hans Sønahat,
721hans Søn Zabad, hans Søn Sjutela - og Ezer og El'ad. Dem dræbte Mændene fra Gat, de indfødfe i Landet, fordi de var draget ned for at tage deres Hjorde.
722Deres Fader Efraim sørgede i lang Tid over dem, og hans Brødre kom for at trøste ham.
723Så gik han ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, som han kaldte Beri'a, fordi hans Hus var i Ulykke, da det skete.
724Hans Datter var Sje'era, som byggede Nedre- og Øvre-Bet-Horon og Uzzen-Sje'era.
725Hans Søn var Refa, hans Søn Resjef, hans Søn Tela, hans Søn Tahan,
726hans Søn Ladan, hans Søn Ammihud, hans Søn Elisjama,
727hans Søn Nun, hans Søn Josua.
728Deres Besiddelser og Boliger var Betel med Småbyer, mod Øst Na'aran, mod Vest Gezer med Småbyer, fremdeles Sikem med Småbyer indtil Ajja med Småbyer;
729langs Manassiternes Grænse Bet-Sjean med Småbyer, Ta'anak med Småbyer, Megiddo med Småbyer og Dor med Småbyer. I dem boede Israels Søn Josefs Sønner.
730A Sønner: Jimna, Jisjva, Jisjvi og Beri'a og deres Søster Sera.
731Beri'as Sønner: Heber og Malkiel, som var Birzajits Fader.
732Heber avlede Jaflet, Sjomer, Hotam og deres Søster Sjua.
733Jaflets Sønner: Pasak, Bimhal og Asjvat; det var Jaflets Sønner.
734Sjemers Sønner: Ahi, Roga, Hubba og Aram.
735Hans Broder Hotams Sønner: Zofa, Jimna, Sjelesj og Amal.
736Zofas Sønner: Sua, Harnefer, Sjual, Beri, Jimra,
737Bezer, Hod, Sjamma, Sjilsja, Jitran og Be'era.
738Jeters Sønner: Jefunne, Pispa og Ara.
739Ullas Sønner: Ara, Hanniel og Rizja.
740Alle disse var Asers Sønner. Overhoveder for Fædrenehusene, udsøgte dygtige Krigere, Overhoveder for Øversterne. De, der var indført i Slægtebogen som brugelige til Krigstjeneste, talte 26000.
81Benjamin avlede Bela, den førstfødte, Asjbel den anden, Ahiram den tredje,
82Noha den fjerde og Rafa den femte.
83Bela havde Sønner: Ard, Gera, Ehuds Fader,
84Abisjua, Na'aman, Ahoa,
85Gera, Sjefufan og Hufam.
86Ehuds Sønner var følgende de var Overhoveder for Fædrenehusene blandt Gebas Indbyggere, men førtes bort til Manahat,
87da Na'aman, Ahija og Gerå førte dem bort -: Han avlede Uzza og Ahihud.
88Sjaharajim avlede på Moabs Slette - efter at han havde sendt sine Hustruer Husjim og Ba'ara bort
89han avlede med sin Hustru Hodesj: Jobab, Zibja, Mesja, Malkam,
810Je'uz, Sakeja og Mirma; det var hans Sønner, Overhoveder for Fædrenehuse;
811og med Husjim avlede han Abitub og Elpa'al.
812Elpa'als Sønner: Eber, Misj'am og Sjemer, som byggede Ono og Lod med Småbyer.
813Beri'a og Sjema var Overhoveder for Fædrenehusene blandt Indbyggerne i Ajjalon; det var dem, der slog Indbyggerne i Gat på Flugt.
814Deres Brødre var Elpa'al Sjasjak og Jeremot.
815Og Zebadja, Arad, Eder,
816Mikael, Jisjpa og Joha var Beri'as Sønner.
817Zebadja, Mesjullam' Hizki, Heber,
818Jisjmeraj, Jizli'a og Jobab var Elpa'als Sønner.
819Jakim, Zikri, Zabdi,
820Eljoenaj, Zilletaj, Eliel,
821Adaja, Beraja og Sjimrat var Sjim'is Sønner.
822Jisjpan, Eber, Eliel,
823Abdon, Zikri, Hanan,
824Hananja, Elam, Antotija,
825Jifdeja og Penuel var Sjasjaks Sønner.
826Sjamsjeraj, Sjeharja, Atalja,
827Ja'aresjja, Elija og Zikri var Jerohatns Sønner.
828Disse var Overhoveder for Fædrenehuse, Overhoveder efter deres Slægter; de boede i Jerusalem.
829I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma'aka;
830hans førstefødte Søn var Abdon, dernæst Zur, Kisj, Ba'al, Ner, Nadab,
831Gedor, Ajo, Zeker og Miklot.
832Miklot avlede Sjim'a. Også disse boede over for deres Brødre sammen med deres Brødre i Jerusalem.
833Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan, Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.
834Jonatans Søn var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika.
835Mikas Sønner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.
836Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet og Zimri. Zimri avlede Moza.
837Moza avlede Bin'a, hans Søn var Rafa hans Søn El'asa, hans Søn Azel.
838Azel havde seks Sønner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru, Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; alle disse var Azels Sønner.
839Hans Broder Esjeks Sønner: Ulam, den førstefødte, Je'usj den anden og Elifelet den tredje.
840Ulams Sønner var dygtige Krigere, der spændte Bue og havde mange Sønner og Sønnesønner. Alle disse var Benjamins Sønner.
91Alle Isreaeliter blev indført i Slægtebøger og findes optegnede i Israels Kongers Bog. Men Juda blev ført i Landflygtighed til Babel for sin Utroskabs Skyld.
92De tidligere Indbyggere, som levede på deres Ejendom i deres Byer: Israel, Præsterne, Leviterne og Tempeltrællene.
93I Jerusalem boede af Judæere, Benjaminiter, Efraimiter og Manassiter følgende.
94Af Judæerne: Utaj, en Søn af Ammihud, en Søn af Omri, en Søn af Imri, en Søn af Bani, en af Judas Søn Perez's Sønner.
95Af Sjelaniterne: Den førstefødte Asaja og hans Sønner.
96Af Zeraiterne: Je'uel og deres Brødre, 690.
97Af Benjaminiterne: Sallu, en Søn af Mesjullam, en Søn af Hodavja, en Søn af Hassenua;
98Jibneja, en Søn af Jeroham; Ela, en Søn af Mikris Søn Uzzi; Mesjullam, en Søn af Sjefatja, en Søn af Re'uel, en Søn af Jibneja;
99desuden deres Brødre efter deres Slægter, 956. Alle disse Mænd var Overhoveder for deres Fædrenehuse.
910Af Præsterne: Jedaja, Jojarib, Jakin,
911Azarja, en Søn af Hilkija, en Søn af Mesjullam, en Søn af Zadok, en Søn af Merajot, en Søn af Ahitub, Øversten over Guds Hus;
912Adaja, en Søn af Jeroham, en Søn af Pasjhur, en Søn af Malkija; Masaj, en Søn af Adiel, en Søn at Jazera, en Søn af Mesjullam, en Søn af Mesjillemit, en Søn af Immer;
913desuden deres Brødre, Overhovederne for deres Fædrenehuse, 1760, dygtige Mænd til Tjenesten i Guds Hus.
914Af Leviterne: Sjemaja, en Søn af Hassjub, en Søn at Azrikam, en Søn af Hasjabja af Merariterne,
915Bakbakkar, Heresj, Galal, Mattanja en Søn af Mika, en Søn af Zikri, en Søn af Asaf,
916Obadja, en Søn af Sjemaja, en Søn af Galal, en Søn af Jedutun, og Berekja, en Søn af Asa, en Søn af Elkana, som boede i Netofatiternes Landsbyer.
917Dørvogterne: Sjallum, Akkub, Talmon og Ahiman og deres Brødre; Sjallum var Overhovedet
918og har endnu sin Plads ved Kongeporten mod Øst. Det var Dørvogterne i Leviternes Lejre.
919Sjallum, en Søn af Kore, en Søn af Ebjasaf, en Søn af Hora, og hans Brødre af hans Fædrenehus, Koraiterne, havde Vagttjenesten ved Teltets Tærskler; deres Fædre havde nemlig holdt Vagt ved Indgangen til HERRENs Lejr;
920Pinehas, Eleazars Søn - HERREN være med ham! - var fordum deres Øverste;
921Mesjelemjas Søn Zekarja var Dørvogter ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.
922Tilsammen udgjorde de, der var udvalgt til at holde Vagt ved Tærsklerne, 212. De indførtes i de res Slægtebøger i deres Landsbyer. David og Seeren Samuel indsatte dem i deres Embede;
923de og deres Sønner holdt Vagt ved Portene til HERRENs Hus, Teltboligen.
924Dørvogterne stod mod alle fire Verdenshjørner, mod Øst, Vest, Nord og Syd,
925og deres Brødre i deres Landsbyer skulde fra Tid til anden, syv Dage ad Gangen, møde for at stå dem bi;
926thi hine fire Øverster for Dørvogterne gjorde stadig Tjeneste. Det var Leviferne. Fremdeles havde de Tilsyn med Kamrene og Forrådsrummene i Guds Hus,
927og de overnattede rundt omkring Guds Hus, thi de havde det Hverv at holde Vagt, og de skulde lukke op hver Morgen.
928Nogle af dem havde Tilsyn med de til Tjenesten hørende Ting og talte dem, både når de gemte dem hen, og når de tog dem frem.
929Andre var sat til at føre Tilsyn med Tingene, alle de hellige Ting, og med Hvedemelet, Vinen, Olien, Røgelsen og de vellugtende Stoffer.
930Nogle af Præsternes Sønner lavede Salven af de vellugtende Stoffer.
931En af Leviterne, Mattitja, Koraiten Sjallums førstefødte Søn. havde det Hverv at tillave Bagværket.
932Nogle af deres Brødre Kehatiterne havde Tilsyn med Skuebrødene og skulde lægge dem til Rette hver Sabbat.
933Det var Sangerne, Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse. De opholdt sig i Kamrene, fri for anden Gerning, da de havde Tjeneste Dag og Nat.
934Det var Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse, Overhoveder efter deres Slægter. De boede i Jerusalem.
935I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma'aka;
936hans førstefødfe Søn var Abdon, dernæst Zur, Kisj, Ba'al, Ner, Nadab,
937Gedor, Ajo, Zekarja og Miklot.
938Miklot avlede Sjim'am. Også de boede over for deres Brødre sammen med deres Brødre i Jerusalem.
939Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan, Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.
940Jonatans Søn var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika.
941Mikas Sønner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.
942Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet og Zimri. Zimri avlede Moza.
943Moza avlede Bin'a, hans Søn var Refaja, hans Søn El'asa, hans Søn Azel.
944Azel havde seks Sønner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru, Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; det var Azels Sønner.
101Filisterne angreb Israel; og Israeals Mænd flygtede for Filisterne, og de faldne lå rundt om på Gilboas Bjerg.
102Og Filisterne forfulgte Saul og hans Sønner og dræbte Sauls Sønner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua.
103Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne og grebes af stor Angst for dem.
104Da sagde Saul til sin Våbendrager: "Drag dit Sværd og gennembor mig, for at ikke disse uomskårne skal komme og mishandle mig!" Men Våbendrageren vilde ikke, thi han gøs tilbage derfor. Da tog Saul Sværdet og styrtede sig i det,
105og da Våbendrageren så, at Saul var død, styrtede også han sig i sit Sværd og døde.
106Således fulgtes Saul, hans tre Sønner og hele hans Slægt i Døden.
107Men da alle Israeliteme i Dalen så, at Israels Mænd var flygtet, og at Saul og hans Sønner var faldet, forlod de deres Byer og flygtede, hvorpå Filisterne kom og besatte dem.
108Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de Saul og hans Sønner liggende på Gilboas Bjerg.
109De plyndrede ham da og tog hans hoved og Våben med sig og sendte Bud rundt iilisternes Land for at bringe deres Afguder og Folket Glædesbudet.
1010Våbnene lagde dei deres Guds Hus, men Hovedskallen hængte de op i Dagons Hus.
1011Men da alle de, som boede i Gilead, hørte alt, hvad Filisterne havde gjort ved Saul,
1012brød alle våbenføre Mænd op, og de tog Sauls og hans Sønners Lig ned, bragte dem med til Jabesj og jordede deres Ben under Terebinten i Jabesj og fastede syv Dage.
1013Således døde Saul for den Utroskabs Skyld, han havde vist HERREN, fordi han ikke havde givet Agt på HERRENs Ord, også fordi han havde adspurgt en Ånd for at få et Råd
1014og ikke søgt; Råd hos HERREN. Derfor lod han ham dø, og Kongemagten lod han gå over til David, Isajs Søn.
111Derpå samlede hele Israel sig hos David i Hebron og sagde: "Vi er jo dit Kød og Blod!"
112Allerede før i Tiden, medens Saul var Konge, var det dig, som førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN din Gud sagde til dig: Du skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over mit Folk Israel!"
113Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRRNs Åsyn, og de salvede David til Konge over Israel efter HERRENs Ord ved Samuel.
114Derpå drog David med hele Israel til Jerusalem, det er Jebus; der boede Jebusiterne, Landets oprindelige Indbyggere;
115og Indbyggerne i Jebus sagde til David: "Her kan du ikke trænge ind!" Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.
116Og David sagde: "Den, der først slår en Jebusit, skal være Øverste og Hærfører!" Og da Joab, Zentjas Søn, var den første, der steg derop, blev han Øverste.
117Så tog David Bolig i Klippeborgen, hvorfor man kaldte den Davidsbyen;
118og han befæstede Byen hele Vejen rundt fra Millo af; Resten af Byen genopførte Joab.
119Og David blev mægtigere og mægtigere; Hærskarers HERRE var med ham.
1110Følgende var de ypperste at Davids Helte, som sammen med hele Israel kraftig stod ham bi med at nå Kongedømmet, så de fik ham valgt til Konge efter HERRENs Ord til Israel.
1111Navnene på Davids Helte var følgende: Isjba'al, Hakmonis Søn, Anføreren for de tre; det var ham, som engang svang sit Spyd over 300 faldne på een Gang.
1112Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodos Søn;
1113han var med David ved PasDammim, dengang Filisterne samlede sig der til Kamp. Marken var fuld af Byg, og Folkene flygtedefor Filisterne;
1114men han stillede sig op midt på Marken og holdt den og huggede Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr.
1115Engang drog tre af de tredive ned til David på Klippen, til Adullams Hule, medens Filisternes Hær var lejret i Refaimdalen.
1116David var dengang i Hlippeborgen, medens Filisternes Foged var i Betlehem.
1117Så vågnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?"
1118Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, øste Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han vilde dog ikke drikke det, men udgød det for HERREN
1119med de Ord: "Gud vogte mig for at gøre det! Skulde jeg drikke de Mænds blod, som har vovet deres Liv? Thi med Fare for deres Liv har de hentet det!" Og han vilde ikke drikke det. Den Dåd udførte de tre Helte.
1120Abisjaj, Joabs Broder, var Anfører for de tredive. Han svang sit Spyd over de faldne, og han var navnkundig blandt de tredive;
1121iblandt de tredive var han højt æret, og han var deres Anfører; men de tre nåede han ikke.
1122Benaja, Jojadas Søn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde udført store Heltegeminger; han fældede de to Arielsønner fra Moab; og han steg ned og fældede en Løve i en Cisterne, en Dag den var faldet Sne.
1123Ligeledes fældede han Ægypteren, en kæmpestor Mand, fem Alen høj. Ægypteren havde et Spyd som en Væverbom i Hånden, men han gik ned imod ham med en Stok, vristede Spydet ud af Hånden på ham og dræbte ham med hans eget Spyd.
1124Disse Heltegerninger udførte Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tredive Helte;
1125iblandt de tredive var han højt æret, men de tre nåede han ikke. David satte ham over sin Livvagt.
1126De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn, fra Betlehem;
1127Haroriten Sjammot; Peloniten Helez;
1128Ira, Ikkesj's Søn, fra Tekoa; Abiezer fra Anatot;
1129Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj;
1130Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas Søn, fra Netofa;
1131Itaj, Ribajs Søn, fra det benjaminitiske Gibea; Benaja fra Pir'aton;
1132Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba;
1133Azmavet fra Bahurim.; Sja'alboniten Eljaba;
1134Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, Søn;
1135Harariten Ahi'am, Sakars Søn; Elifal, Urs Søn;
1136Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija;
1137Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs Søn;
1138Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens Søn;
1139Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs, Zerujas Søns, Våbendrager;
1140Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;
1141Hetiten Urias; Zabad, Alajs Søn;
1142Rubeniten Adina, Sjizas Søn, et af Rubeniternes Overhoveder over tredive;
1143Hanan, Ma'akas Søn; Mitniten Josjafat;
1144Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten Hotams Sønner;
1145Jediael, Sjimris Søn, og hans Broder Tiziten Joha;
1146Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams Sønner; Moabiten Jitma;
1147Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba.
121Følgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han måtte holde sig skjult for Saul, Kisj's Søn. De hørte til Heltene, som hjalp til i Kampen;
122de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast og Pileskydning både med højre og venstre Hånd; de hørte til Sauls Brødre, Benjaminiterne.
123Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj, Sjema'as Søn, fra Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Sønner, Beraka, Jehu fra Anatot,
124Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Høvedsmand over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra Gedera,
125El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif,
126Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne,
127Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra Gedor.
128Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, øvede Krigsmænd, væbnet med Skjold og Spyd; de var som Løver at se på og rappe som Gazellerne på Bjergene.
129Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje,
1210Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte,
1211Attaj den sjette, Eliel den syvende,
1212Johanan den ottende, Elzabad den niende,
1213Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte.
1214De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op med hundrede, den største med tusind.
1215Det var dem, der gik over Jordan i den første Måned, engang den overalt var gået over sine Bredder, og slog alle Dalboerne på Flugt både mod Øst og Vest.
1216Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til David i Klippeborgen;
1217David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til mig i fredelig Hensigt, for at hjælpe mig, er jeg af Hjertet rede til at gøre fælles Sag med eder; men er det for at forråde mig til mine Fjender, skønt der ikke er Uret i mine Hænder, da se vore Fædres Gud til og straffe det!"
1218Så iførte Ånden sig Amasaj, de tredives Anfører, og han sagde: "For dig, David, og med dig, Isajs Søn! Fred, Fred være med dig, og Fred med dine Hjælpere, thi dig hjælper din Gud!" Da tog David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.
1219Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem til Hjælp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt Rådslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore Hoveder, hvis han går over til sin Herre Saul!"
1220Da han så drog til Ziklag, gik følgende Manassiter over til ham: Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der var Overhoveder for Slægter i Manasse;
1221de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle dygtige Krigere og blev Førere i Hæren.
1222Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe ham, så det til sidst blev en stor Hær, stor som Guds Hær.
1223Følgende er Tallene på Førerne for de væbnede Krigere, der kom til David i Hebron for at gøre ham til Konge i Sauls Sted efter HERRENs Bud:
1224Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800 væbnede Krigere;
1225af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte;
1226af Leviterne 4600,
1227dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada, fulgt af 3700,
1228og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus, 22 Førere;
1229af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men de fleste af dem holdt endnu fast ved Sauls Hus;
1230af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mænd i deres Fædrenehuse;
1231af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd, der skulde gå hen og gøre David til Konge;
1232af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne, så de skønnede, hvad Israel havde at gøre, 200 Førere og alle deres Brødre, der stod under dem;
1233af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet med alle Hånde Våben, med een Vilje rede til Kamp;
1234af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000 Mænd med Skjold og Spyd;
1235af Daniterne 28.600, udrustede Mænd;
1236af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til Kamp;
1237fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.
1238Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til Hebron for at gøre David til Konge over hele Israel; men også det øvrige Israel var endrægtigt med til at gøre David til Konge.
1239De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres Brødre havde forsynet dem;
1240også de, der boede i deres Nærhed lige til Issakar, Zebulon og Naftali, bragte dem Levnedsmidler på Æsler, Kameler, Muldyr og Okser, Fødevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie, Hornkvæg og Småkvæg i Mængde; thi der var Glæde i Israel.
131Efter at have rådført sig med Tusindførerne og Hundredeførerne, alle Øversterne,
132sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis det tykkes eder godt, og det er HERREN vor Guds Vilje, lad os så sende Bud til vore Brødre, der er tilbage i alle Israels Landsdele, og ligeledes til Præsterne og Leviterne i Byerne, hvor de har deres Græsmarker, at de skal samles hos os,
133for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os, thi i Sauls Dage spurgte vi ikke om den."
134Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man gøre, thi alt Folket fandt Forslaget rigtigt.
135Så samlede David bele Israel lige fra Sjihor i Ægypten til Egnen ved Hamat for at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim.
136Derpå drog David og hele tsrael op til Ba'ala, til Kirjat-Jearim i Juda for der at hente Gud HERRENs Ark, over hvilken hans Navn er nævnet, han, som troner over Keruberne.
137De førte da Guds Ark bort fra Abinadabs Hus på en ny Vogn, og Uzza og Ajo kørte Vognen.
138David og hele Israel legede af alle Kræfter for Guds Åsyn til Sang og til Citre, Harper, Pauker, Cymbler og Trompeter.
139Men da de kom til Kidons Tærskeplads, rakte Uzza Hånden ud for at gribe fat i Arken, fordi Okserne snublede.
1310Da blussede HERRENs Vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordi han rakte Hånden ud mod Arken, og han døde på Stedet for Guds Åsyn.
1311Men David græmmede sig over, at HERREN havde tilføjet Uzza et Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den Dag i Dag.
1312Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde: "Hvor kan jeg da lade Guds Ark komme hen hos mig!"
1313Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen, men lod den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus.
1314Guds Ark blev så i Obed-Edoms Hus tre Måneder, og HERREN velsignede Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var.
141Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus.
142Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.
143David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere Sønner og Døtre.
144Navnene på de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,
145Jibhar, Elisjua, Elpelet,
146Noga, Nefeg, Jaf1a,
147Elisjama, Be'eljada og Elifelet.
148Men da Fiilisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ud for at møde dem,
149medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
1410David rådspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Hånd?" Og HERREN svarede ham: "Drag op, thi jeg vil give dem i din Hånd!"
1411Så drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde David: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hånd, som Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.
1412Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde opbrændes.
1413Men Filisterne bredte sig på ny i Dalen.
1414Da David atter rådspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke efter dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
1415Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du drage i Kamp, thi så er Gud draget ud foran dig for at slå Filisternes Hær."
1416David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon til hen imod Gezer.
1417Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN Iod Frygt for ham komme over alle Hedningefolkene.
151Siden byggede han sig Huse i Davidsbyen og beredte Guds Ark et Sted, idet han rejste den et Telt
152Ved den Lejlighed sagde David: "Ingen andre end Leviterne må bære Guds Ark, thi dem har HERREN udvalgt til at bære Guds Ark og til at gøre Tjeneste for ham til evig Tid."
153Og David samlede hele Israel i Jerusalem for at føre HERRENs Ark op til det Sted, han havde beredt den.
154Og David samlede Arons Sønner og Leviterne:
155Af Kehatiterne Øversten Uriel og hans Brødre, 120;
156af Merariterne Øversten Asaja og hans Brødre, 220;
157af Gersoniterne Øversten Joel og hans Brødre, 130;
158af Elizafans Sønner Øversten Sjemaja og hans Brødre, 200;
159af Hebrons Sønner Øversten Eliel og hans Brødre, 80;
1510af Uzziels Sønner Øversten Amminadab og hans Brødre, 112.
1511Så lod David Præsterne Zadok og Ebjatar og Leviterne Uriel, Asaja, Joel, Sjemaja, Eliel og Amminadab kalde
1512og sagde til dem: "I er Overhoveder for Leviternes Fædrenehuse; helliger eder tillige med eders Brødre og før HERRENs, Israels Guds, Ark op til det Sted, jeg har beredt den;
1513det var jo, fordi I ikke var med første Gang, at HERREN vor Gud tilføjede os et Brud; thi vi søgte ham ikke på rette Måde."
1514Så helligede Præsferne og Leviterne sig for at føre HERRENs, Israels Guds, Ark op;
1515og Levis Sønner løftede med Bærestængerne Guds Ark op på Skuldrene, som Moses havde påbudt efter HERRENS Ord.
1516Fremdeles bød David Leviternes Øverster at lade deres Brødre Sangerne stille sig op med Musikinstrumenter, Harper, Citre og Cymbler og lade høje Jubeltoner klinge.
1517Så lod Leviterne Heman, Joels Søn, og af hans Brødre Asaf, Berekjas Søn, og af deres Brødre Merariterne Etan, Husjajas Søn, stille sig op
1518og ved Siden af dem deres Brødre af anden Rang Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma'aseja, Mattitja, Elipelehu og Miknejahu og Dørvogterne Obed-Edom og Je'iel;
1519Sangerne Heman, Asaf og Etan skulde spille på Kobbercymbler,
1520Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma'aseja og Benaja på Harper al-alamot;
1521Mattitja, Elipelehu, Miknejahu, Obed-Edom og Je'iel skulde lede Sangen med Citre al-hassjeminit;
1522Konanja, Leviternes Øverste over dem, der bar, skulde lede disse, da han forstod sig derpå;
1523Berekja og Elkana skulde være Dørvogtere ved Arken;
1524Præsterne Sjebanja, Josjafat, Netan'el, Amasaj, Zekarja, Benaja og Eliezer skulde blæse i Trompeterne foran Guds Ark; og Obed-Edom og Jehija skulde være Dørvogtere ved Arken.
1525Derpå drog David, Israels Ældste og Tusindførerne hen for under Festglæde at lade HERRENs Pagts Ark bringe op fra Obed-Edoms Hus,
1526og da Gud hjalp Leviterne, der har HERRENs Pagts Ark, ofrede man syv Tyre og syv Vædre.
1527David har en fin linned Kappe, ligeledes alle Leviterne, der har Arken, og Sangerne og Konanja, som ledede dem, der bar. Og David var iført en linned Efod.
1528Og hele Israel bragte HERRENs Pagts Ark op under Festjubel og til Hornets, Trompeternes og Cymblernes Klang, under Harpe- og Citerspil.
1529Men da HERRENs Pagts Ark kom til Davidsbyen, så Sauls Datter Mikal ud af Vinduet, og da hun så Kong David springe og danse, ringeagtede hun ham i sit Hjerte.
161De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Åsyn.
162Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENs Navn
163og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
164Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
165Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
166og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.
167Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.
168Pris HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
169Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
1610ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,
1611spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn;
1612kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
1613I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner!
1614Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
1615han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
1616Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
1617han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
1618idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
1619Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
1620og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
1621tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
1622"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
1623Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag;
1624kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
1625Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
1626thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
1627For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
1628Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
1629giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,
1630bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
1631Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HERREN har vist, han er Konge!"
1632Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
1633Da fryder sig Skovens Træer for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.
1634Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
1635Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!"
1636Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!"
1637Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENs Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
1638og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
1639Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENs Bolig på Oerhøjen i Gibeon
1640for daglig, både Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre på Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde pålagt Israel;
1641og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed varer evindelig!"
1642Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.
1643Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.
171Engang David sad i sit Hus, sagde han til Profeten Natan: "Se, jeg har et Cedertræshus at bo i, men HERRENs Pagts Ark har Plads i et Telt!"
172Natan svarede David: "Gør alt, hvad din Hu står til, thi Gud er med dig!"
173Men samme Nat kom Guds Ord til Natan således:
174"Gå hen og sig til min Tjener David: Så siger HERREN: Ikke du skal bygge mig det Hus, jeg skal bo i!
175Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg førte Israeliterne op, men vandrede med, boende i et Telt.
176Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne, sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte mit Folk: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertræshus?
177Sig derfor til min Tjener David: Så siger Hærskarers HERRE: Jeg tog dig fra Græsgangen, fra din Plads bag Småkvæget til at være Fyrste over mit Folk Israel,
178og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de størstes på Jorden
179og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, så det kan blive boende på sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin Ro, og uden at Voldsmænd mere skal ødelægge det som tidligere,
1710dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil underkue alle dine Fjender. Så kundgør jeg dig nu: Et Hus vil HERREN bygge dig!
1711Når dine Dage er omme og du vandrer til dine Fædre, vil jeg efter dig oprejse din Sæd, en af dine Sønner, og grundfæste hans Kongedømme.
1712Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil grundfæste hans Trone evindelig.
1713Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn; og min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham, som jeg tog den fra din Forgænger;
1714jeg vil indsætte ham i mit Hus og mit Kongedømme til evig Tid, og hans Trone skal stå fast til evig Tid!"
1715Alle disse Ord og hele denne Åbenbaring meddelte Natan David.
1716Da gik Kong David ind og dvælede for HERRENs Åsyn og sagde: "Hvem er jeg, Gud HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig så vidt?
1717Men det var dig ikke nok o Gud, du gav også din Tjeners Hus Forjættelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Slægter, Gud HERRE!
1718Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog din Tjener,
1719HERRE! For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil, gjorde du alt dette store og kundgjorde alle disse store Ting,
1720HERRE! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med vore Ører.
1721Og hvor på Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig et Navn og udføre store og frygtelige Gerninger ved at drive andre Folkeslag bort foran sit Folk, det, du udfriede fra Ægypten?
1722Du har grundfæstet dit Folk Israel som dit, Folk til evig Tid, og du, HERRE, er blevet deres Gud.
1723Så lad da, HERRE, den Forjættelse, du udtalte om din Tjener og hans Hus, gælde til evig Tid og gør, som du sagde!
1724Da skal dit Navn stå fast og blive stort til evig Tid, så man siger: Hærskarers HERRE, Israels Gud, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal stå fast for dit Åsyn.
1725Thi du, min Gud, har åbenbaret for din Tjener: Jeg vil bygge dig et Hus! Derfor har din Tjener dristet sig til at bede for dit Åsyn.
1726Derfor, HERRE, du er Gud, du har givet din Tjener denne Forjættelse,
1727så lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til evig Tid må stå fast for dit Åsyn. Thi du, HERRE, har velsignet det, og det bliver velsignet evindelig!"
181Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og han fratog Filisterne Gat med Småbyer.
182Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev Davids skatskyldige Undersåtter.
183Ligeledes slog David Kong Hadar'ezer af Zoba i Nærheden af Hamat, da han var draget ud for at underlægge sig Egnene ved Eufratfloden.
184David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og 20.000 Mand Fodfolk og lod alle Hestene lamme på hundrede nær, som han skånede.
185Og da Aramæerne fra Darmaskus kom Kong Hadar'ezer af Zoba til Hjælp, slog David 22.000 Mand af Aramæerne.
186Derpå indsatte David Fogeder i det darmaskenske Aram, og Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således gav HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
187Og David tog de Guldskjolde, Hadar'ezers Folk havde båret, og bragte dem til Jerusalem;
188og fra Hadar'ezers Byer, Tibhat og Kun, bortførte David Kobber i store Mængder; deraf lod Salomo Kobberhavet, Søjlerne og Kobbersagerne lave.
189Men da Kong To'u af Hamat hørte, at David havde slået hele Kong Hadar'ezer af Zobas Stridsmagt,
1810sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham og lykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadar'ezer og slået ham - Hadar'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'u - og han medbragte alle Hånde Sølv-, Guld og Kobbersager.
1811Også dem helligede Kong David HERREN tillige med det Sølv og Guld, han havde taget fra alle Folkeslagene, Edom, Moab, Ammoniterne, Filisterne og Amalek.
1812Og Absjaj, Zerujas Søn, slog Edom i Saltdalen, 18000 Mand;
1813derpå indsatte han Fogeder i Edom, og alle Edomiterne blev Davids Undersåtter. Således gav HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
1814Og David var Konge over hele Israel, og han øvede Ret og Retfærdighed mod hele sit Folk.
1815Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler;
1816Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelek, Ebjatars Søn, var Præster; Sjavsja var Statsskriver;
1817Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, og Davids Sønner var de ypperste ved Kongens Side.
191Nogen Tid efter døde Ammoniternes Konge Nahasj, og hans Søn Hanun blev Konge i hans Sted.
192Da tænkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's Søn, Venlighed, thi hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk for at vise ham Deltagelse i Anledning at hans Faders Død. Men da Davids Mænd kom til Ammoniteroes Land til Hanun for at vise ham Deltagelse,
193sagde Ammoniternes Høvdinger til Hanun: "Tror du virkelig, det er for at hædre din Fader, at David sender Bud og viser dig Deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og ødelægge Landet og udspejde det, at hans Folk kommer til dig?"
194Da tog Hanun Davids Folk og lod dem rage og Halvdelen af deres Klæder skære af til Skridtet, og derpå lod han dem gå.
195Da David fik Efterretning om Mændenes Behandling, sendte han dem et Bud i Møde; thi Mændene var blevet grovelig forhånet; og Kongen lod sige: "Bliv i Jeriko, til eders Skæg er vokset ud!"
196Men da Ammoniterne så, at de havde lagt sig for Had hos David, sendte Hanun og Ammoniterne 1000 Talenter Sølv for at leje Vogne og Ryttere i Aram-Naharajim, Aram Ma'aka og Zoba;
197og de lejede 32000 Vogne og Kongen af Ma'aka med hans Folk, og de kom og slog Lejr uden for Medeba; imidlertid havde Ammoniterne samlet sig fra deres Byer og rykkede ud til Kamp.
198Da David hørte det, sendte han Joab af Sted med hele Hæren og Kærnetropperne.
199Ammoniterne rykkede så ud og stillede sig op til Kamp ved Byens Port, medens Kongerne, der var kommet til, stod for sig selv på åben Mark.
1910Da Joab så, at Angreb truede ham både forfra og bagfra, gjorde han et Udvalg blandt alt Israels udsøgte Mandskab og tog Stilling over for Aramæerne,
1911medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder Absjaj, og de tog Stilling over for Ammoniterne.
1912Og han sagde: "Hvis Aramæerne bliver mig for stærke, skal du ile mig til Hjælp; men bliver Ammoniterne dig for stærke, skal jeg hjælpe dig.
1913Tag Mod til dig og lad os tappert værge vort Folk og vor Guds Byer - så får HERREN gøre, hvad ham tykkes godt!"
1914Derpå rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aramæerne, og de flygtede for ham.
1915Og da Ammoniterne så, at Aramæerne tog Flugten, flygtede også de forhans Broder Absjaj og trak sig ind i Byen. Derpå kom Joab til Jerusalem.
1916Men da Aramæerne så, at de var slået af Israel, sendte de Bud og fik Aramæerne hinsides Floden til at rykke ud med Sjofak, Hadar'ezers Hærfører, i Spidsen.
1917Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel, satte over Jordan og kom til Helam, hvor David stillede sig op til Kamp mod Aramæerne, og de angreb ham.
1918Men Aramæerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 7.000 Stridsheste og 40.000 Mand Fodfolk af Aram; også Hærføreren Sjofak huggede han ned.
1919Da alle Hadar'ezers Lydkonger så, at de var slået af Israel, sluttede de Fred med David og underkastede sig, og Aramæerne vilde ikke hjælpe Ammoniterne mere.
201Næste År, ved den Tid Kongerne drager i Krig, førte Joab Krigshæren ud og hærgede Ammoniternes Land; derpå drog han hen og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. Og Joab indtog Rabba og ødelagde det.
202Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt, at den var af Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten på den, og den blev sat på Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han med sig,
203og Indbyggerne slæbte han bort og satte dem til Savene, Jernhakkerne og Økserne. Således gjorde han ved alle Ammonifemes Byer. Derpå vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem.
204Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i Gezer. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var af Rafaslægten, og de blev underkuet.
205Atter kom det til Kamp med Filis,terne. Elhanan, Ja'irs Søn, nedhuggede da Lami, Gatiten Goliats Broder, hvis Spydstage var som en Væverbom.
206Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kæmpe stor Mand med seks Fingre på hver Hånd og seks Tæer på hver Fod, i alt fire og tyve; han var også af Rafaslægten.
207Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Søn af Davids Broder Sjim'a, ham ned.
208Disse var af Rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans Mænds Hånd.
211Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal over Israel.
212David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israel fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan få Tallet på dem at vide!"
213Men Joab svarede: "Måtte HERREN forøge sit Folk hundredfold! Er de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?"
214Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem.
215Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd, Juda 470.000.
216Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord var Joab en Gru.
217Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel.
218Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Dåre!"
219Men HERREN talede således til Gad, Davids Seer:
2110"Gå hen og sig således til David: Så siger HERREN: Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!"
2111Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger HERREN: Vælg!
2112Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygte for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme tre Dage med HERRENs Sværd og Pest i Landet, i hvilke HERRENs Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!"
2113David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så falde i HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; i Menneskehånd vil jeg ikke falde!"
2114Så sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel døde 70.000 Mennesker.
2115Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulde til at ødelægge Byen, så HERREN til og angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at ødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" HERRENs Engel stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads.
2116Da David løftede sit Blik og så HERRENs Engel stå mellem Himmel og Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han og de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt;
2117og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg handlet; men Fårene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, lad din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke ramme dit Folk!"
2118Da sagde HERRENs Engel til Gad, at han skulde byde David gå op og rejse HERREN et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads.
2119Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRENs Navn.
2120Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, der var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede.
2121Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje på David,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham.
2122Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for at jeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!"
2123Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre, Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg giver det hele!"
2124- Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuld Betaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et Brændoffer, som intet koster mig!"
2125Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen;
2126og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre; og da han råbte til HERREN, svarede HERREN ham ved at lade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret,
2127Og på HERRENs Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.
2128På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi han havde set, at HERREN havde svaret ham der;
2129men HERRENs Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og Brændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon.
2130Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi han var rædselsslagen over HERRENs Engels Sværd.
221Da sagde David: "Her skal Gud HERRENs Hus stå, her skal Israels Brændofferalter stå!"
222David bød så, at man skulde samle alle de fremmede, som boede i Israels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhugge Kvadersten til Opførelsen af Guds Hus;
223fremdeles anskaffede David Jern i Mængde til Nagler på Portfløjene og til Kramper, en umådelig Mængde Kobber
224og talløse Cederbjælker, idet Zidonierne og Tyrierne bragte David Cederbjælker i Mængde.
225Thi David tænkte: "Min Søn Salomo er ung og uudviklet, men Huset, som skal bygges HERREN, skal være stort og mægtigt, for at det kan vinde Navnkundighed og Ry i alle Lande; jeg vil træffe Forberedelser for ham." Og David traf store Forberedelser, før han døde.
226Derpå lod han sin Søn Salomo kalde og bød ham bygge HERREN, Israels Gud, et Hus.
227Og David sagde til Salomo: "Min Søn! Jeg havde selv i Sinde at bygge HERREN min Guds Navn et Hus;
228men da kom HERRENs Ord til mig således: Du har udgydt meget Blod og ført store brige; du må ikke bygge mit Navn et Hus, thi du har udgydt meget Blod på Jorden for mit Åsyn.
229Se, en Søn skal fødes dig; han skal være en Fredens Mand, og jeg vil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hans Navn skal være Salomo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hans Dage.
2210Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil grundfæste hans Kongedømmes Trone over Israel til evig Tid!
2211Så være da HERREN med dig, min Søn, at du må få Lykke til at bygge HERREN din Guds Hus, således som han har forjættet om dig.
2212Måtte HERREN kun give dig Forstand og Indsigt, så han kan sætte dig over Israel og du kan holde HERREN din Guds Lov!
2213Så vil det gå dig vel når du nøje holder Anordningerne og Lovbudene, som HERREN bød Moses at pålægge Israel. Vær frimodig og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet!
2214Se, med stor Møje har jeg til HERRENs Hus tilvejebragt 100.000 Talenter Guld og en Million Talenter Sølv og desuden Kobber og Jern, som ikke er til at veje, så meget er der; dertil har jeg tilvejebragt Bjælker og Sten; og du skal sørge for flere.
2215En Mængde Arbejdere står til din Rådighed, Stenhuggere, Murere, Tømrere og alle Slags Folk, der forstår sig på Arbejder af enhver Art.
2216Af Guld, Sølv, Kobber og Jern er der umådelige Mængder til Stede - så tag da fat, og HERREN være med dig!"
2217Og David bød alle Israels Øverster hjælpe hans Søn Salomo og sagde:
2218"Er HERREN eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Ro til alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min Hånd, og Landet er underlagt HERREN og hans Folk;
2219så giv da eders Hjerter og Sjæle hen til at søge HERREN eders Gud og tag fat på at bygge Gud HERRENs Helligdom, så at HERRENs Pagts Ark og Guds hellige Ting kan føres ind i Huset, der skal bygges HERRENS Navn."
231Da David var blevet gammel og mæt af Dage, gjorde han sin Søn Salomo til Konge over Israel.
232Han samlede alle Israels Øverster og Præsterne og Leviterne.
233Og Leviterne blev talt fra Trediveårsalderen og opefter, og deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38000.
234"Af dem," sagde han, "skal 24000 forestå Arbejdet ved HERRENs Hus, 6000 være Tilsynsmænd og Dommere,
2354000 være Dørvogtere og 4000 love HERREN med de instrumenter, jeg har ladet lave til Lovsangen."
236Og David inddelte dem i Skifter efter Levis Sønner Gerson, Kehat og Merari.
237Til Gersoniterne hørte: Ladan og Sjim'i;
238Ladans Sønner: Jehiel, som var Overhoved, Zetam og Joel, tre;
239Sjim'is Sønner: Sjelomit, Haziel og Haran, tre. De var Overhoveder for Ladans Fædrenehuse.
2310Sjim'is Sønner: Jahat,Ziza, Je'usj og Beri'a. Disse fire var Sjim'is Sønoer.
2311Jahat var Overhoved og Ziza den næste; Je'usj og Beri'a havde ikke mange Sønner og regnedes derfor for eet Fædrenehus, eet Embedsskifte.
2312Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire;
2313Amrams Sønner: Aron og Moses. Aron udskiltes sammen med sine Sønner til at helliges som højhellig til evig Tid, til at tænde Offerild for HERRENs Åsyn, til at tjene ham og velsigne i hans Navn til evig Tid.
2314Den Guds Mand Moses's Sønner regnedes derimod til Levis Stamme.
2315Moses's Sønner: Gersom og Eliezer;
2316Gersoms Sønner; Sjubael, som var Overhoved;
2317Eliezers Sønner: Rehabja, som var Overhoved; andre Sønner havde Eliezer ikke, men Rehabjas Sønner var overmåde talrige.
2318Jizhars Sønner: Sjelomit, som var Overhoved.
2319Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden, Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde.
2320Uzziels Sønner: Mika, som var Overhoved, og Jissjija den anden.
2321Meraiterne var: Mali og Musji. Malis Sønner: El'azar og Kisj.
2322El'azar efterlod sig ved sin Død ingen Sønner, men kun Døtre, som deres Brødre, Kisj's Sønner, ægtede.
2323Musjis Sønner: Mali, Eder og Jeremot, tre.
2324Det var Levis Sønner efter deres Fædrenebuse, Overhovederne for Fædrenehusene, de, som mønstredes ved Optælling af Navnene, Hoved for Hoved, de, som udførte Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs Hus, fra Tyveårsalderen og opefter.
2325Thi David tænkte: "HERREN, Israels Gud, har skaffet sit Folk Ro og taget Boligi Jerusalem for evigt;
2326derfor behøver Leviterne heller ikke mere at bære Boligen og alle de Ting, som hører til dens Tjeneste."
2327(Ifølge Davids sidste Forordninger regnes Tallet på Leviterne fra Tyveårsalderen og opefter).
2328Men deres Plads er ved Arons Sønners Side, for at de kan udføre Tjenesten i HERRENs Hus; de skal tage sig af Forgårdene, Kamrene, Renholdelsen af alle de hellige Ting og Arbejdet, der skal udføres i Guds Hus;
2329de skal sørge for Skuebrødene, Melet til Afgrødeofrene, de usyrede Fladbrød, Panden, Dejgen og alle Rum- og Længdemål;
2330hver Morgen skal de stå og love og prise HERREN, ligeså om Aftenen,
2331og hver Gang der ofres Brændofre til HERREN på Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne; i det fastsatte Antal efter den for dem gældende Forskrift skal de altid stå for HERRENs Åsyn.
2332Således skal de tage Vare på, hvad der er at varetage ved Åbenbaringsteltet og ved det hellige og hjælpe deres Brødre, Arons Sønner, med Tjenesten i HERRENs Hus.
241Arons Sønner, delte i Skifter, var: Arons Sønner Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar;
242Nadab og Abihu døde før deres Fader uden at efterlade sig Sønoer, men Eleazar og Itamar fik Præsteværdigheden.
243David tillige med Zadok af Eleazars Sønner og Ahimelek af Itamars Sønner inddelte dem efter deres Embedsskifter ved deres Tjeneste.
244Og da det viste sig, at Eleazars Sønner havde flere Overhoveder end Itamars, delte de dem således, at Eleazars Sønner fik seksten Overhoveder over deres Fædrenebuse. Itamars Sønner otte.
245Og de delte, begge Hold ved Lodkastning, thi der fandtes hellige Øverster og Guds Øverster både iblandt Eleazars og Itamars Sønner.
246Skriveren Sjemaja, Netan'els Søn af Levis Slægt, optegnede dem i Påsyn af Kongen, Øversterne, Præsten Zadok, Ahimelek, Ebjatars Søn, og Overhovederne for Præsternes og Leviternes Fædrenebuse. Der udtoges eet Fædrenehus af Itamar for hvert to af Eleazar.
247Det første Lod traf Jojarib, det andet Jedaja,
248det tredje Harim, det fjerde Seorim,
249det femte Malkija, det sjette Mijjamin,
2410det syvende Hakkoz, det ottende Abija,
2411det niende Jesua, det tiende Sjekanja,
2412det ellevte Eljasjib, det tolvte Jakim,
2413det trettende Huppa, det fjortende Jisjba'al,
2414det femtende Bilga, det sekstende Immer,
2415det syttende Hezir, det attende Happizzez,
2416det nittende Petaja, det tyvende Jehezkel,
2417det een og tyvende Jakin, det to og tyvende Gamul,
2418det tre og tyvende Delaja og det fire og tyvende Ma'azja.
2419Det var deres Embedsskifter ved deres Tjeneste, når de gik ind i HERRENs Hus, efter den Forpligtelse deres Fader Aron pålagde dem, efter hvad HERREN, Israels Gud, havde pålagt ham.
2420De andre Leviter var: Af Amrams Sønner Sjubael; af Sjubaels Sønner Jedeja.
2421Af Rehabjas Sønner Jissjija, som var Overhoved.
2422Af Jizhariterne Sjelomot; af Sjelomots Sønner Jahat.
2423Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden, Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde.
2424Uzziels Sønner: Mika; af Mikas Sønner Sjamir.
2425Mikas Broder Jissjija; af Jissjijas' Sønner Zekarja.
2426Meraris Sønner: Mali og Musji og hans Søn Uzzijas Sønner.
2427Meraris Søn Uzzijas Sønner: Sjoham, Zakkur og Ibri.
2428Af Mali El'azar, der ingen Sønner havde, og Kisj;
2429af Kisj Kisj's Sønner: Jerame'el.
2430Musjis Sønner: Mali, Eder og Jerimot. Det var Leviternes Efterkommere efter deres Fædrenehuse.
2431Også de kastede Lod ligesom deres Brødre, Arons Sønner, i Påsyn af Kong David, Zadok og Ahimelek og Overhovederne for Præsternes og Leviternes Fædrenehuse - Fædrenehusenes Overhoveder ligesom deres yngste Brødre.
251Derpå udskilte David og Hærførerne til Tjenesten Asafs, Hemans og Jedutuns Sønner, som i profetisk Henrykkelse spillede på Citre, Harper og Cymbler; og Tallet på de Mænd, der havde med denne Tjeneste at gøre, var:
252Af Asafs Sønner: Zakkur, Josef, Netanja og Asar'ela, Asafs Sønner under Ledelse af Asaf, der spillede i profetisk Henrykkelse under Kongens Ledelse.
253Af Jedutun: Jedutuns Sønner Gedalja, Jizri, Jesja'ja, Sjim'i, Hasjabja og Mattitja, seks, under Ledelse af deres Fader Jedutun, der i profetisk Henrykkelse spillede på Citer, når HERREN blev lovet og priset.
254Af Heman: Hemans Sønner Bukkija, Mattanja, Uzziel, Sjubael, Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer, Josjbekasja, Malloti, Hotir og Mahaziot.
255Alle disse var Sønner af Heman, Kongens Seer i Guds Ord; for at løfte hans Horn gav Gud Heman fjorten Sønner og tre Døtre.
256Alle disse spillede under deres Faders Ledelse ved Sangen i HERRENs Hus på Cymbler, Harper og Citre for således at gøre Tjeneste i Guds Hus under Ledelse af Kongen, Asaf, Jedutun og Heman.
257Deres Tal, sammenregnet med deres Brødre, der var oplært til at synge HERRENs Sange, var 288, kyndige Folk til Hobe.
258De kastede Lod om Ordningen af Tjenesten med lige Kår både for små og for store, Mestre og Lærlinge.
259Det første Lod traf Josef, ham selv med hans Brødre og Sønner, tolv; det andet Gedalja, ham selv med hans Brødre og Sønner, tolv;
2510det tredje Zakkur, hans Sønner og Brødre, tolv;
2511det fjerde Jizri, hans Sønner og Brødre, tolv;
2512det femte Netanja, hans Sønner og Brødre, tolv;
2513det sjette Bukkija, hans Sønner og Brødre, tolv;
2514det syvende Jesar'ela, hans Sønner og Brødre, tolv;
2515det ottende Jesjaja, hans Sønner og Brødre, tolv;
2516det niende Mattanja, hans Sønner og Brødre, tolv;
2517det tiende Sjim'i, hans Sønner og Brødre, tolv;
2518det ellevte Uzziel, hans Sønner og Brødre, tolv;
2519det tolvte Hasjabja, hans Sønner og Brødre, tolv;
2520det trettende Sjubael, hans Sønner og Brødre, tolv;
2521det fjortende Mattitja, hans Sønner og Brødre, tolv;
2522det femtende Jeremot, hans Sønner og Brødre, tolv;
2523det sekstende Hananja, hans Sønner og Brødre, tolv;
2524det syttende Josjbekasja, hans Sønner og Brødre, tolv;
2525det attende Hanani, hans Sønner og Brødre, tolv;
2526det nittende Malloti, hans Sønner og Brødre, tolv;
2527det tyvende Eliata, hans Sønner og Brødre, tolv;
2528det een og tyvende Hotir, hans Sønner og Brødre, tolv;
2529det to og tyvende Giddalti, hans Sønner og Brødre, tolv;
2530det tre og tyvende Mahaziot, hans Sønner og Brødre, tolv;
2531det fire og tyvende Romamti-Ezer, hans Sønner og Brødre, tolv.
261Dørvogternes Skifeter var følgende: af Koraiterne Mesjelemja, en Søn af Kore af Abi'asafs Sønner.
262Mesjelemja havde Sønner: Zekarja den førstefødte, Jediael den anden, Zebadja den tredje, Jatniel den fjerde,
263Elam den femte, Johanan den sjette og Eljoenaj den syvende.
264Obed-Edom havde Sønner: Sjemaja den førstefødte, Jozabad den anden, Joa den tredje, Sakar den fjerde, Netan'el den femte,
265Ammiel den sjette, Issakar den syvende og Pe'ulletaj den ottende; thi Gud havde velsignet ham.
266Hans Søn Sjemaja fødtes Sønner, som var Herskere i deres Fædrenehus, da de var dygtige Folk.
267Sjemajas Sønner var: Otni, Retael, Obed, Elzabad og hans Brødre, dygtige Folk, Elihu og Semakja;
268alle disse hørte tillige med deres Sønner og Brødre til Obed-Edoms Sønner, dygtige Folk med Evner til Tjenesten, i alt to og tresindstyve Efterkommere af Obed-Edom.
269Mesjelemja havde Sønner og Brødre, dygtige Folk, atten.
2610Hosa at Meraris Sønner havde Sønner: Sjimri, som var Overhoved - thi skønt han ikke var den førstefødte, gjorde hans Fader ham til Overhoved
2611Hilkija den anden, Tebalja den tredje og Zekarja den fjerde. Hosas Sønner og Brødre var i alt tretten.
2612Disse Dørvogternes Skifter, deres Overhoveder sammen med deres Brødre, blev Vagttjenesten overdraget, og således gjorde de Tjeneste i HERRENs Hus;
2613og om hver enkelt Port kastede de Lod mellem små som store, efter deres Fædrenehuse.
2614Loddet for Østporten ramte Sjelemja. Også for hans Søn Zekarja, en klog Rådgiver, kastede man Lod, og Loddet traf Nordporten.
2615Por Obed-Edom traf det Sydporten og for hans Sønner Forrådskamrene.
2616Og for Hosa traf Loddet Vestporten tillige med Sjalleketporten ved Vejen, der fører opad, den ene Vagtpost ved den anden.
2617Mod Øst var der seks Leviter, mod Nord daglig fire, mod Syd daglig tre, ved hvert af Forrådskamrene to,
2618ved Parbar mod Vest var der fire ved Vejen, to ved Parbar.
2619Det var Dørvogternes Skifter af Koraiternes og Meraris Efterkommere.
2620Deres Brødre Leviterne, som havde Tilsyn med Guds Hus's Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne:
2621Ladans Sønner, Gersoniternes Efterkommere gennem Ladan, Overhovederne for Gersoniten Ladans Fædrenehuse: Jehieliterne.
2622Jehieliternes Sønner Zetam og hans Broder Joel havde Tilsynet med HERRENs Hus's Skafte.
2623Af Amramiterne, Jizhariterne, Hebroniterne og Uzzieliterne
2624var Sjubael, en Søn af Moses's Søn Gersom, Overopsynsmand over Skattene.
2625Hans fra Eliezer nedstammende Brødre: Hans Søn Rehabja, hans Søn Jesjaja, hans Søn Joram, hans Søn Zikri, hans Søn Sjelomit.
2626Denne Sjelomit og hans Brødre havde Tilsynet med de Skatte af Helliggaver, som Kong David, Fædrenehusenes Overhoveder, Tusind- og Hundredførerne og Hærførerne havde helliget -
2627de havde helliget dem af Krigsbyttet til Hjælp ved Bygningen at HERRENs Hus
2628og med alt, hvad Seeren Samuel, Saul, Kisj's Søn, Abner, Ners Søn, og Joab, Zerujas Søn, havde helliget; alt, hvad der var helliget, var betroet Sjelomit og hans Brødre.
2629Af Jizhariteme udtoges Honanja og hans Sønner til Arbejdet ude i Israel som Fogeder og Dommere.
2630Af Hebroniterne var Hasjabja og hans Brødre, 1700 dygtige Folk, sat til at varetage alt, hvad der vedrørte HERRENs Tjeneste og Kongens Tjeneste i Israel vesten for Jordan.
2631Til Hebroniterne hørte Jerija, Overhovedet forHebroniterne, efter deres Nedstamning, efter Fædrenehusene - i Davids fyrretyvende Regeringsår blev der iværksat en Undersøgelse angående dem, og der fandtes dygtige Folk iblandt dem i Ja'zer i Gilead
2632og hans Brødre, 2700 dygtige Folk, Overhoveder for Fædrenehusene; dem satte Kong David over Rubeniteme, Gaditerne og Manasses halve Stamme til at varetage alle Sager, som vedrørte Gud og Kongen.
271Israeliterne efter deres Tal: Fædrenehusenes Overhoveder, Tusind- og Hundredførerne og deres Fogeder, som tjente Kongen i alle Sager vedrørende Skifterne, de, der skiftevis trådte til og fra hver Måned hele Året rundt, hvert Skifte på 24000 Mand:
272Over det første Skifte, den første Måneds Skifte stod Isjba'al, Zabdiels Søn - til hans Skifte hørte 24000 Mand
273af Perez's Efterkommere, Overhoved for alle Hærførerne; det var den første Måned.
274Over den anden Måneds Skifte stod Ahohiten El'azar, Dodajs Søn; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
275Den tredje Hærfører, ham i den tredje Måned, var Benaja, Ypperstepræsten Jojadas Søn; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
276Denne Benaja var Helten blandt de tredive og stod i Spidsen for de tredive, og ved hans Skifte var hans Søn Ammizabad.
277Den fjerde, ham i den fjerde Måned, var Joabs Broder Asa'el og efter ham hans Søn Zebadja; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
278Den femte, ham i den femte Måned, var Hærføreren Zeraiten Sjamhut; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
279Den sjette, ham i den sjette Måned, var Ira, Ikkesjs Søn, fra Tekoa; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
2710Den syvende, ham i den syvende Måned, var Peloniten Helez af Efraimiterne; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
2711Den ottende, ham i den ottende Måned, var Husjatiten Sibbekaj af Zeras Slægt; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
2712Den niende, ham i den niende Måned, var Abiezer fra Anatot at Benjaminiterne; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
2713Den tiende, ham i den tiende Måned, var Maharaj fra Netofa af Zeras Slægt, til hans Skifte hørte 24000 Mand.
2714Den ellevte, ham i den ellevte Måned, var Benaja fra Pir'aton af Efraimiterne; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
2715Den tolvte, ham i den tolvte Måned, var Heldaj fra Netofa af Otniels Slægt; til hans Skifte hørte 24000 Mand.
2716I Spidsen for Israels Stammer stod: Som Fyrste for Rubeniterne Eliezer, Zikris Søn; for Simeoniterne Sjefatja, Ma'akas Søn;
2717for Levi Hasjabja, Hemuels Søn, for Aron Zadok;
2718for Juda Eliab, en af Davids Brødre; for Issakar Omri, Mikaels Søn;
2719for Zebulon Jisjmaja, Obadjas Søn; for Naftali Jerimot, Azriels Søn;
2720for Efraimiterne Hosea, Azazjas Søn; for Manasses halve Stamme Joel, Pedajas Søn;
2721for Manasses anden Halvdel i Gilead Jiddo, Zekarjas Søn; for Benjamin Ja'asiel, Abners Søn;
2722for Dan Azar'el, Jerobams Søn. Det var Israels Stammers Øverster.
2723David tog ikke Tal på dem, dervar under tyve År, thi HERREN havde forjættet at ville gøre Israel talrigt som Himmelens Stjerner.
2724Joab, Zerujas Søn, begyndte at tælle dem, men fuldførfe det ikke; thi for den Sags Skyld ramtes Israel af Vrede, og Tallet indførtes ikke i Kong Davids Krønike.
2725Over Kongens Skatte havde Azmavet, Adiels Søn, Opsynet, og over Forrådene ude på Landet, i Byerne, Landsbyerne og Fæstningerne Jonatan, Uzzijas Søn;
2726over Markarbejderne ved Jordens Dyrkning Ezri, Kelubs Søn;
2727over Vingårdene Sjim'i fra Rama; over Vinforrådene i Vingårdene Sjifmiten Zabdi;
2728over Oliventræerne og Morbærfigentræerne i Lavlandet Ba'al-Hanan fra Geder; over Olieforrådene Joasj;
2729over Hornkvæget, der græssede på Saron, Saroniten Sjitraj; over Hornkvæget i Dalene Sjafat, Adlajs Søn;
2730over Kamelerne Ismaelitem Obil; over Æslerne Jedeja fra Meronot;
2731over Småkvæget Hagriten Jaziz. Alle disse var Overopsynsmænd over Kong Davids Ejendele.
2732Davids Farbroder Jonatan, en indsigtsfuld og skriffkyndig Mand, var Rådgiver. Jehiel, Hakmonis Søn, opdrog Kongens Sønner.
2733Akitofel var Kongens Rådgiver og Arkiten Husjaj Kongens Ven.
2734Akitofels Eftermand var Jojada, Benajas Søn, og Ebjatar. Joab var Kongens Hærfører.
281Derpå samlede David i Jerusalem alle Israels Øverster, Stammeøversterne, Skifternes Øverster, som var i Kongens Tjeneste, Tusind- og Hundredførerne, Overopsynsmændene over alle Kongens og hans Sønners Ejendele og Kvæg, ligeledes Hofmændene, Kærnetropperne og alle dygtige Krigere.
282Kong David rejste sig op og sagde: "Hør mig, mine Brødre og mit Folk! Jeg havde i Sinde at bygge HERRENs Pagts Ark og vor Guds Fodskammel et Hus at hvile i og havde truffet forberedelser til at bygge.
283Men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn et Hus, thi du er en Krigens Mand og har udgydt Blod!
284Af mit Fædrenehus udvalgte HERREN, Israels Gud, ene mig til Konge over Israel evindelig, thi han udvalgte Juda til Fyrste og af Juda mit Fædrenehus, og mellem min Faders Sønner fandt han Behag i mig, så han gjorde mig til Konge over hele Israel.
285Og af alle mine Sønner - HERREN har givet mig mange Sønner har han udvalgt min Søn Salomo til at sidde på HERRENs Kongetrone og herske over Israel.
286Og han sagde til mig: Din Søn Salomo er den, som skal bygge mit Hus og mine Forgårde, thi ham har jeg udvalgt til min Søn, og jeg vil være ham en Fader;
287jeg vil grundfæste hans Kongedømme til evig Tid, hvis han holder fast ved mine Bud og Lovbud og gør efter dem således som nu.
288Og nu, for hele Israels, HERRENs Forsamlings, Øjne og i vor Guds Påhør siger jeg: Stræb at holde alle HERREN eders Guds Bud, at I må eje dette herlige Land og lade det gå i Arv til eders Efterkommere til evig Tid!
289Og du, min Søn Salomo! Kend din Faders Gud og tjen ham med et helt Hjerte og en villig Sjæl, thi HERREN ransager alle Hjerter og kender alt, hvad der rører sig i deres Tanker. Hvis du søger ham, vil han lade sig fmde af dig, men forlader du ham, vil han forkaste dig for evigt.
2810Så se da til, thi HERREN har udvalgt dig til at bygge et Hus til Helligdom! Gå til Værket med Frimodighed!"
2811Derpå gav David sin Søn Salomo Planen til Forhallen, Templets Bygninger, Forrådskamrene, Rummene på Taget, de indre Kamre og Hallen til Sonedækket
2812og Planen til alt, hvad der stod for hans Tanke med Hensyn til HERRENs Hus's Forgårde og alle Kamrene rundt om, Guds Hus's Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne,
2813fremdeles Anvisninger om Præsternes og Leviternes Skifter og alt Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs Hus og alting, som hørte til Tjenesten i HERRENs Hus,
2814om Guldet, den Vægt, der skulde til hver enkelt Ting, som hørte til Tjenesten, og om alle Sølvtingene, den Vægt, der skulde til hver enkelt Ting, som hørte til Tjenesten,
2815fremdeles om Vægten på Guldlysestagerne og deres Guldlamper, Vægten på hver enkelt Lysestage og dens Lamper, og på Sølvlysestagerne, Vægten på hver enkelt Lysestage og dens Lamper, svarende til hver enkelt Lysestages Brug ved Tjenesten,
2816fremdeles om Vægten på Guldet til Skuebrødsbordene, til hvert enkelt Skuebrødsbord, og på Sølvet til Sølvbordene
2817og om Gaflerne, Skålene og Krukkerne af purt Guld og om Guldbægrene, Vægten på hvert enkelt Bæger, og Sølvbægrene, Vægten på hvert enkelt Bæger,
2818øg om Vægten på Røgofferalteret af purt Guld og om Tegningen til Vognen, til Guldkeruberoe, som udbredte Vingerne skærmende over HERRENs Pagts Ark.
2819"HERREN har sat mig ind i alt dette ved et Skrift, jeg har fra hans egen Hånd, i alle de Arbejder, Planen omfatter."
2820Derpå sagde David til sin Søn Salomo: "Gå til Værket og vær frimodig og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet, thi Gud HERREN, min Gud, vil være med dig! Han vil ikke slippe dig og ikke forlade dig, før alt Arbejdet med HERRENs Hus er fuldført.
2821Se, Præsternes og Leviternes Skifter er rede til alt Arbejdet ved Guds Hus; og til alt, hvad der skal udføres, har du Folk hos dig, der alle er villige og forstår sig på Arbejder af enhver Art, og Øversterne og hele Folket er rede til alt, hvad du kræver."
291Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: "Min Søn Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud HERREN.
292Jeg har derfor sat al min Kraft ind på til min Guds Hus at tilvejebringe Guldet, Sølvet, Kobberet, Jernet og Træet til det, der skal laves af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Træ, desuden Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags Ædelsten og Marmorsten i Mængde.
293I min Glæde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds Hus, hvad jeg ejer af Guld og Sølv, ud over alt, hvad jeg har bragt til Veje til det hellige Hus:
2943.000 Talenter Guld, Offrguld, og 7.000 Talenter lutret Sølv til at overtrække Bygningernes Vægge med,
295Guldet til det, der skal forgyldes, og Sølvet til det, der skal forsølves, og til ethvert Arbejde, der skal udføres af Håndværkernes Hånd. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN Gaver?"
296Da kom Øversterne for Fædrenehusene, Øversterne for Israels Stammer, Tusind- og Hundredførerne og Øversterne i Kongens Tjeneste frivilligt
297og gav til Arbejdet på Guds Hus 5.000 Talenter og 10.000 Darejker Guld, 10.000 Talenter Sølv, 18.000 Talenter Kobber og 100.000 Talenter Jern;
298og de, som ejede Ædelsten, gav dem til HERRENs Hus's Skat, der stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.
299Og Folket glædede sig over deres Vilje til at give, thi af et helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; også Kong David følte stor Glæde.
2910Og David priste HERREN i hele forsamlingens Nærværelse, og David sagde: "Lovet være du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed til Evighed!
2911Din, HERRE, er Storheden, Magten, Æren, Glansen og Herligheden, thi alt i Himmelen og på Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget, og selv løfter du dig som Hoved over alle.
2912Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Hånd er Kraft og Vælde, og i din Hånd står det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk.
2913Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!
2914Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at give sådanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen Hånd har vi givet dig det.
2915Thi vi er fremmede for dit Åsyn og Gæster som alle vore Fædre; som em Skygge er vore Dage på Jorden, uden Håb!
2916HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Hånd kommer den, og dig tilhører det alt sammen.
2917Jeg ved, min Gud. at du prøver Hjerter og har Behag i Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt dette, og nu har jeg set med Glæde, at dit Folk, der er her til Stede, villigt har givet dig Gaver.
2918HERRE, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig Tid et sådant Sind og sådanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend deres Hjerter til dig!
2919Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud, Vidnesbyrd og Anordninger og udføre det alt sammen og bygge den Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opføre!"
2920Derpå sagde David til hele Forsamlingen: "Lov HERREN eders Gud!" Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fædres Gud, og kastede sig ned for HERREN og Kongen.
2921Så ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte de ham som Brændoffer 1000 Tyre, 1000 Vædre og 1000 Lam med tilhørende Drikofre og en Mængde Slagtofre for hele Israel;
2922og de spiste og drak den Dag for HERRENs Åsyn med stor Glæde. Derefter indsatte de på ny Davids Søn til Konge, og de hyldede ham som HERRENs Fyrste og Zadok som Præst;
2923og Salomo satte sig på HERRENs Trone som Konge i sin Fader Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt;
2924og alle Øversterne og Kærnetropperne, ligeledes alle Kong Davids Sønner hyldede Kong Salomo.
2925HERREN gjorde Salomo overmåde mægtig for hele Israels Øjne og gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge før ham havde haft i Israel.
2926David, Isajs Søn, havde hersket over hele Israel.
2927Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År; i Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År.
2928Han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og hans Søn Salomo blev Konge i hans Sted.
2929Kong Davids Historie fra først til sidst står optegnet i Seeren Samuels Krønike, Profeten Natans Krønike og Seeren Gads Krønike
2930tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de Tildragelser, som hændtes ham og Israel og alle Lande og Riger.